Opsang til regeringspartierne
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Når jeg indimellem ude i byen løber på lokalpolitikere, eller læser opslag og kommentarer på Facebook, ja så lægger flere ikke fingrene imellem og udtaler sig særdeles kritisk om regeringssamarbejdet mellem de tre partier, og ofte siger I……»jamen du kan da selv se på meningsmålingerne at danskerne er utilfredse«.
Og ja, jeg kan sagtens se, at danskerne er utilfredse med regeringen, i hvert fald efter meningsmålingerne at dømme.
Efter min egen opfattelse så er danskerne nogle af de mest forkælede i hele verden, for hver gang de virkelige store udfordringer banker på døren så melder ”mig selv først princippet” sig for fulde gardiner hos den enkelte dansker.
I skal tænke på det alternativ, der i stedet ellers ville have været, et alternativ, hvor de yderligtgående partier stiller fuldstændige urimelige krav i forbindelse med finansloven
Mette Frederiksen og Socialdemokratiet gik f.eks. til valg på en bred regering hen over midten, og lokale socialdemokrater hængte da også både valgplakater op og anbefalede, at man skulle stemme på S. Hvor pokker er I henne i dag, skal vi ikke længere stemme på Mette Frederiksen eller Socialdemokratiet, eller hvad har I tænkt jer?
Tag jer nu for pokker sammen om at være med til gennem skrift og tale at løfte forståelsen og nødvendigheden af regeringssamarbejdet for at føre Danmark gennem de største udfordringer i dette århundrede.
I skal tænke på det alternativ, der i stedet ellers ville have været, et alternativ, hvor de yderligtgående partier stiller fuldstændige urimelige krav i forbindelse med finansloven osv.
Kom nu ind i kampen kære Leif Lahn Jensen, S, og vis dine lokale partikammerater vejen til et bedre Danmark sammen med Mette Frederiksen, Troels og Lars. Det var så ordene herfra.