Kender du en Tornby-sten?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I vinterferien var jeg en tur ved Vestkysten – nærmere bestemt Tornby Strand. Lige dér er klitterne så høje og stranden så bred, at man kan gå i sin egen lille verden, uden at man støder ind i så mange andre.

Derfor blev jeg også så overrasket den dag. For jeg var lige var kommet ned på stranden, idet at en mand kom hen i mod mig. Han gik resolut væk fra sine gå-makkere og hen imod mig, så jeg nåede da at gøre mig et par tanker: hvad var mon galt?

Manden kom helt hen til mig. »Kender du en Tornby-sten?« sagde han. »En Tornby-sten?« svarede jeg forundret. Nej det gjorde jeg vist ikke. Og i det samme tog han fat i min arm og lagde en sten i min hånd med ordene: »Det gør du nu…«

I min hånd lå der nu en sten. Ikke nogen tung sten, men en hjerteformet sten. Jeg grinte højt og takkede. Manden havde på et splitsekund gjort min dag endnu bedre, fordi han gav et lille hjerte i sten videre til mig – ét fremmed menneske. Tænk sig, at der ikke skal mere til end det for at vi kan gøre en forskel.

Det korte møde på Tornby Strand blev så fint et billede på K.E. Løgstrups tanke i Den Etiske Fordring:

»Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”.«

Manden havde selv holdt et hjerte i hånden, og nu gav han mig et hjerte i hånden. Godt nok ikke af kød og blod, men af sten, men det lille hjerte af sten vidnede jo om, at inde bag mandens mange lag vintertøj var der også et hjerte af alt andet end sten.

Og hans intention var jo ikke til at tage fejl af, da jeg først havde hjertet i hånden: sådan et hjerte må ikke gemmes væk. Det skal gives videre, så det kan give smil på læben. Og det gjorde det virkelig.

Stenen har siden da ligget i min lomme, og det skal den jo egentlig ikke. Hjertet skal videre til den næste, så den igen kan bringe et lille smil ind i vores liv. For vi skal ikke gå og gemme på de små glæder, vi kan give videre til hinanden helt gratis. Så hvis du en dag får stukket en Tornby-sten i hånden, så gem den endelig ikke væk, men giv den videre til din næste.