Banklukning – lad os støtte den tilbageværende bank i Hinnerup
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Træls og ærgerlig var nogle af reaktionerne, da også Nordea Bank meddelte, at man lukker sin afdeling i Hinnerup.
For få år siden havde vi 4-5 pengeinstitutter i Hinnerup, og nu er der kun en tilbage. Heldigvis er den tilbageværende en lokal forankret egnsbank, så forhåbentlig holder den stand.
De store banker kan jo ikke få et overskud, der er stort nok. Jeg håber, at en lokal bank også tænker i mennesker. Vi, der er i den tunge ende af aldersskalaen og ikke er født med en mus i hånden, vil fortsat gerne, om nødvendigt, kunne komme i fysisk kontakt med en bankmedarbejder.
Så lad os støtte op og bruge den tilbageværende bank.