I skovens dybe stille ro

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

De fleste kender sikkert sangen ”I skovens dybe stille ro”.

Her lytter sjælen til fuglens glade sang, der er idyllisk stille fred i skovens ensomhed, hvor man alligevel ikke er rigtig langt væk, hverken den gang teksten blev skrevet i det 20. århundrede eller nu, for kirkeklokken høres og den bebuder aftenens fred.

Der sker imponerende lidt i de to vers, men de sætter en stemning som mange kan lide.

Men vover man sig ud i storbyens skove, så skal man være heldig, hvis man når væk fra bilernes larm, fra de ofte nærliggende veje der har det med at omkranse skovene.

Det er dog befriende, at stå der i skoven og føle sig lille. Når man står og ser op langs de gamle bøgetræer, som strækker sig mod himlen, så har verden måske ikke så meget blik for mig, og det giver handlefrihed. For alle mine fejl hernede ses ikke, hvis blikket er rettet mod himlen.

Og bag digtet om den stille skov, så gemmer der sig en lille historie. For jeg har en fornemmelse af, at forfatteren har været lidt udspekuleret. For det er en ret banal tekst og da sangen for første gang står i print i ”To- og trestemmige Sange til Skolebrug” del 2 fra 1864, så er forfatteren ikke angivet.

Det ændre sig i de senere udgaver. Her er forfatteren angivet som A. Det har ført til, at teksten efterfølgende blev tilskrevet H.C. Andersen. For det må være det største A.

H.C. Andersen havde det dog med at vedkende sig sine tekster, så Gudrun Dahlerup-Pedersen sætter sig for at opklare dette mysterium i 1930’erne. Teksten er ikke i H.C. Andersens efterladte papirer, så hun sporer den til sin oprindelige udgivelse, som er lavet af Fritz Andersen. Fritz Andersen var musiklærer, som skrev lidt selv. Alle andre sange er gledet ud i glemslen, men denne ene står ved.

Det er måske den søgen efter ro som han selv trængte til, og gerne ville dele ud af, der gjorde sangen populær. Muligvis blev sangen populær fordi man troede det var H.C. Andersens ord, uanset årsagen ved man aldrig hvad en tur i skoven giver.