En god oplevelse i kirken
Hvad giver dig lyst til at komme i kirke igen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hvad får dig til at gå fra kirke med en god oplevelse? I museumsbranchen siger man med et skævt smil, at et museumsbesøg aldrig er bedre end toiletterne eller caféen. Sagt med andre ord, så kan det være en nok så spændende udstilling, men hvis toiletterne var beskidte og caféens mad var dårlig, så går gæsterne derfra med en dårlig oplevelse.
Sidste år udkom bogen ”Gæsteoplevelsen i Folkekirken”, og når teologerne er færdige med at diskutere, om man kan kalde mennesker, der kommer i kirken, for ”gæster” (i stedet for menighed eller medlemmer) – og hvis man ser bort fra Svend Brinkmanns kvababbelser over at kalde alt for ”oplevelser”, så er der nogle fine pointer i bogen.
For mange af os får ikke per automatik en god oplevelse i kirken, selv om prædikenen er god, eller musikken er smuk. For hvis kirketjeneren var uvenlig eller virkede decideret fjendtlig, da vi ankom, så sidder det i kroppen under gudstjenesten.
For mange af os får ikke per automatik en god oplevelse i kirken, selv om prædikenen er god, eller musikken er smuk. For hvis kirketjeneren var uvenlig eller virkede decideret fjendtlig, da vi ankom, så sidder det i kroppen under gudstjenesten. Og hvis det undervejs i gudstjenesten var svært at finde ud af, hvordan vi skulle gebærde os, og vi ikke kendte en eneste af salmerne, så gav det os måske en oplevelse af at være hægtet af. Og hvis ingen hilste på os efter gudstjenesten, mens alle andre tilsyneladende snakkede med hinanden, så kan vi føle os mere ensomme, når vi går hjem.
Hvad får dig til at gå fra kirke med en god oplevelse? Der er mange ting, som har betydning for det. Både fysiske faktorer som temperaturen i kirken, om bænkene er gode at sidde på, om lyden er god, så man kan høre hvad der bliver sagt. Og relationelle faktorer som når man bliver mødt med øjenkontakt og et smil og får en salmebog i hånden, om præsten og organisten virker velforberedte og nærværende, og om der er kirkekaffe med mulighed for at snakke med de andre kirkegængere.
Det vigtigste i kirken er budskabet om Guds kærlighed og nærvær i livet og i døden. Det er et budskab med Jesus Kristus i centrum. Men det budskab forkyndes i meget andet end i ord.
Mit ønske er, at alle må føle sig set og velkommen i vores kirker. At vi kan være med til at give hinanden gode oplevelser i kirken, så budskabet om Guds kærlighed ikke drukner, og ingen skal føle sig uønskede, forkerte eller ensomme efter en gudstjeneste. Næste gang du kommer i kirke, er det måske dig, der smiler og hjælper konfirmanden, der er der for første gang? Eller dig, der anerkender det personale, der formår at få dig til at føle dig velkommen? Eller dig, der giver fem minutters nærvær til et andet menneske ved udgangen?