Turist sender brev til borgmester: »Vi har spist over hele verden - men aldrig har vi fået så god behandling som af 13-årig tjener i jeres by«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I går (fredag 19. juli, red.) var min søn og jeg igen taget på en smuk tur til Ebeltoft, som vi har gjort i to år.

Vi bor i Løgten og elsker uden for turistsæsonen at vandre rundt og bese Ebeltofts smukke gamle bygninger og alle de smukke gader og stræder. Min oldefar var med Fregatten Jylland på togt til de Vestindiske Øer.

Vi spiste frokost på Restaurant Mellem Jyder, et henrivende smukt sted med en gårdhave med borde udenfor.

Næppe var vi trådt op ad trappen og stod og ventede. Det var sol og varme og sommer, men lynhurtigt kom en lille gut og sagde: »Hvis I venter 2 minutter, har jeg et bord til jer. Jeg skal bare vaske bordet rent.«

1 minut efter sad vi ved et af de bedste borde med udsigt til Adelgade, i skygge eller sol, som vi ville.

Aldrig har jeg set en tjener så naturligt storsmilende og hjælpsom.

Han var 13 år, sagde han, og dette var anden dag, han arbejdede der som tjener.

Hans hår var tykt og dansk hørgult, hans smil og glæde, og hans øjne, der lyste som opaler i blåt og grønt. Han hoppede og sprang, og på 2 minutter havde han nedskrevet på et bette stykke papir, hvad vi ville spise og drikke. Og sågar udtalte han min hvidvin, som om han var født i Frankrig.

På ingen tid stod to glas koldt vand med isklumper, min vin og min søns øl på bordet, og 5 minutter efter vores frokost. Hans øjne sprudlede, han smilte, intet underdanigt, bare naturlig glæde over at kunne servere godt og fint.

Hvor mange tjenere i dag kan den kunst at virkelig udvise glæde og hjælpsomhed på en dansk restaurant?

Dette er første gang, jeg møder så skøn, herlig, venlig, smilende og glad tjener i mit liv. En der virkelig elskede, hvad han gjorde.

Hans øjne, som man ikke kunne undgå at se, strålede som stjerner, og han hoppede og sprang og var bare så hjælpsom.

Fem folk ved siden af os syntes, der var for meget sol og hede, og vupti, havde han fundet et bord til dem i skyggen. Han var simpelthen ikke til at stå for, bare 13 år og bare anden arbejdsdag.

Han sagde til os, at han fortsætter efter sommerferien.

Man blev bare et nyt menneske i hans nærhed. Den glæde og smittende naturlige venlighed var som en saltvandsindsprøjtning.

Jeg mener at kunne bedømme det efter at have været gift med en franskmand i det franske diplomati og i 53 år været verden rundt og på alverdens restauranter.

Aldrig har et restaurantbesøg været så befriende fri for snobberi og ærbødig servering som denne frokost.

Maden var god, men denne tjener på 13 år gjorde hele forskellen. Jeg synes, han fortjener ros. Min søn og han brugte MobilePay, så han fik gode drikkepenge, og jeg ved, han hedder Asger K. Min søn sendte ham drikkepenge over MobilePay, og vi så hans navn. Han burde være i avisen i Ebeltoft med foto, hvis det stod til os.

En absolut god repræsentant for dansk restauration i Ebeltoft, den bedste.

(Ovenstående brev sendte turisten til borgmester i Syddjurs, Michael Stegger Jensen, som derefter sørgede for, at det kom frem til Ebeltoft Folketidende, red.)