Tog kæmpestor chance og lukkede ned: »Vi var nødt til at ændre vores forretningsplan fuldstændig«

»Det var faktisk let for os at komme frem til, at vi var nødt til at gøre det her anderledes,« siger Rasmus Boesen.

Han har øjnene rettet mod skjorterne, der hænger tæt sammen på bøjler overfor ham i Butik Lille Nyhavn 4, hvor hans tøjmærke Pleasant for nyligt fik sin egen plads blandt en masse andre mærker.

Han er midt i fortællingen om, hvordan han og barndomsvennen Marc Berliner skabte Pleasant, der hurtigt blev succesfuldt, men som også voldte de to gutter fra Skanderborg kvaler af én simpel årsag; klimaet. For hvordan kan man elske naturen, som de to gør, og samtidig bidrage til en industri, der er en af tidens største klimasyndere?

»Det kunne ikke forenes,« siger han.

Det gik dem så meget på, at de valgte at lukke ned. Men kun for en stund, mens en ny plan ulmede.

Kapitel 1: Nydelse

Når Rasmus Boesen taler om Pleasant, inddeler han tiden i kapitler: Et før og et efter.

Det første kapitel har sin start i 2008, hvor Rasmus Boesen og Marc Berliner, der begge er født og opvokset i Skanderborg, tog sammen til Filippinerne, og hvor der skete mindst to ting, som stadig har stor indvirkning på deres liv i dag.

De besluttede sig for at skabe et tøjmærke sammen.

De lærte at surfe. Hvorfor det er vigtigt, vender vi tilbage til lidt senere.

»Vi startede med at købe t-shirts i Filippinerne, og så tog vi på Smukfest og solgte dem,« fortæller Rasmus Boesen og beskriver de efterfølgende år som en tid, hvor de to begyndende iværksættere etablerede deres brand, der i 2012 fik navnet Pleasant.

»Tøj kan udtrykke en livsstil og nogle værdier, og det, Pleasant skulle, handlede om at have det pleasant, at have det dejligt. Marc og jeg kunne godt lide at rejse, vi kunne godt lide at surfe og have det som et fokus og en prioritet i livet. Det giver pleasure (nydelse, red.),« forklarer han.

To år senere gik det så godt, at vennerne rykkede Pleasant ind i et butikslokale på Indre Nørre bro i København.

»I lang tid tilpassede vi os modeverdenen med at producere kollektioner et par gange om året. Sælge det, få nye kollektioner hjem, holde udsalg, rydde op, være i gang med en ny kollektion, mens man sælger en eksisterende. Det var en fuldstændig normal, kommerciel tøjvirksomhed,« siger Rasmus Boesen og tilføjer:

»Vi hvilede økonomisk i det, og det gjorde det, det skulle.«

I hvert fald hvis man ser på det med forretningsmæssige briller. Men succesen var ikke forbundet med den nydelse, som først havde været styrende for skabelsen af deres brand. Den natur, de bølger, som de begge elsker at kaste sig ud i, led under deres forretningseventyr. Og det kunne ikke forenes.

Klima-ængstelige

På en af hylderne i Butik Lille Nyhavn 4 står der et indrammet fotografi af stranden ved Vesterhavet. Bølgerne skummer hvidt ind mod sandet, og vinden får sivene i klitterne til at stå sidelæns.

Både Rasmus Boesen og Marc Berliner bor ved vestkysten for at kunne surfe så ofte som muligt. De valgte at flytte tæt på vandet, da deres forretning skulle gentænkes.

»I 2019 lavede vi vores sidste kollektion på ”den gamle måde”,« siger han og laver gåseøjne med fingrene.

»Den hed Take a Break (på dansk ’tag en pause’, red.) – og det gjorde vi. Ikke i forhold til Pleasant, men i forhold til at producere og designe. Vi var nødt til at ændre vores forretningsplan fuldstændig, fordi det ikke føltes fedt at lave tøj på den måde.«

Han forklarer, at de begge var blevet mere klima-ængstelige. Så i pausen flyttede de begge til Thy, hvor de surfede og snakkede ny strategi. Spørgsmålet var, om de overhovedet kunne være i tøjbranchen, hvis de ikke kunne leve med den enorme CO₂-udledning, nyt tøj kræver at producere.

Kapitel 2: Nyt mantra

I 2016, da Pleasant stadig var et tøjmærke af nyt materiale, fik Rasmus Boesen en idé. Han havde et gammel dynebetræk med Bamse og Kylling på, som han ville designe om til et par shorts. Det var nemt, og det virkede godt, men dengang var det bare for sjov og blev ikke til mere.

»Men da vi så skulle lave den her nye forretningsplan, kom vi til at tænke på idéen med dynebetrækket, og om vi ikke bare skulle gå all in på den og lave tøj udelukkende af de tekstiler, vi kunne finde i genbrugsbutikker.«

Materialerne var nemme at finde, så de besluttede sig for at gå med idéen. Og med den valgte vennerne at følge et nyt mantra:

Ingen ny tekstil skal indgå i produkterne. I stedet ville de upcycle, hvilket betyder at man tager et eksisterende produkt og laver det om til noget, der giver produktet højere værdi.

»Og i 2021 købte vi så vores sidste nye tekstil. Altså, udover sytråd og labels,« tilføjer Rasmus Boesen.

En unik fordel

Alt tøjet med mærket Pleasant, der hænger på bøjlerne foran Rasmus Boesen, er skabt af dynebetræk, gardiner, duge eller lignende. De holder aldrig udsalg, og masseproduktion er ude af billedet.

»Vi kan ikke bare trykke på en knap og lave 300 flere, hvis noget er populært. Det var jo den gamle model. Det kan vi ikke overhovedet. Men så har vi andre fordele. Vi kan sige, at hver ting er unik. Og det er jo også rigtigt,« siger han med et smil.

Og med den nye udgave af Pleasant kan vennerne vende tilbage til den mening, som Pleasant havde fra begyndelsen; at have det dejligt eller pleasant med det, man laver.

»Vi ville gerne komme til et punkt, hvor vi kunne være stolte af det, vi lavede,« siger han og trækker lidt på skuldrene.

Det afgørende spørgsmål er, om målet så er nået. Rasmus Boesen siger det selv:

»Vi ønskede bare virkelig noget andet. Og det er en kæmpe luksus at mærke, at det giver mening.«