Blodbadet er i gang med besparelser på handicapområdet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den 24. oktober 2023 var en skelsættende dag for borgere med handicap i Aarhus. Aarhus Kommune havde inviteret til et BPA-stormøde, hvor intentionen var at pakke nogle meget grimme besparelser ind i nogle fine ord. Og det var dagen, hvor lovgivningen blev vendt på hovedet.

Med ord som »tillidsdagsorden« og »transparent sagsbehandling« samt »vi arbejder kontinuerligt på at kvalitetssikre vores arbejde for at kunne give jer den bedst mulige retssikkerhed« forsøgte Aarhus kommune at kamuflere den grimme dagsorden, som reelt lå til grund for mødet. Deres intention er nemlig helt at lukke nogle handicaphjælper-ordninger – og klippe andre i brudstykker, så ordningerne både bliver minimeret, og nogle dele erstattes med en begrænset hjemmehjælp.

Som det ses på Aarhus Kommunes slides nedenfor, så er der et før og efter.

Det er tydeligt, at der er tale om en opstramning, som er imod den intention, som BPA-ordningen er skabt i: nemlig at »borgere med handicaps og varigt nedsat funktionsevne skal have lige ret og adgang til et godt og meningsfyldt liv på lige fod med andre borgere«.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har præciseret, at personkredsen for borgere med BPA er uændret: »Det skal understreges, at der ikke er sket lovmæssige ændringer på området siden indførelsen af BPA i dens nuværende form, som indsnævrer personkredsen for BPA-ordningen.« BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance og er et job, der udføres af handicaphjælpere.

Alene ved at læse Aarhus Kommunes slides af før og efter paradigmeskiftet er det beviseligt, at Aarhus Kommune nu er i gang med at finde store besparelser ved at minimere personkredsen.

Jeg har personligt kendskab til tre personer, der er røget ud af personkredsen: En rygmarvsskadet kvinde er blevet beskåret så drastisk, at aktiviteter, hun har deltaget i gennem 30 år, nu ikke længere er mulige for hende. En skleroseramt dame havde før bedt om færre hjælpetimer, men idet hendes sklerose er tiltagende, er hun nødt til at bede om flere timer igen; hun har helt fået fjernet sin BPA-ordning. En tredje er også rygmarvsskadet og har p.t. sin sag i Ankestyrelsen. Jeg har kendskab til endnu flere sager, men her har kommunen ikke fået medhold i Ankestyrelsen. Med andre ord: Blodbadet er i gang!

Jeg mener, det er åbenlyst ulovligt at bede os om at udfylde de nye tidsskemaer, som bruges til revisitationer. Disse skemaer baserer sig på regler for hjemmepleje, og det er ulovligt, når Aarhus Kommune beder os om at udfylde tidsskemaer, hvor vi skal tidssætte og fastsætte, hvad der skal ske fast hver dag i vores liv, når nu vi som medlemmer i BPA-kredsen har ret til et hverdagsliv, hvor der er plads til ændringer og en impulsivitet på lige fod med alle øvrige borgere.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet præciserer i et brev til Aarhus Kommune:

»Der er dermed et andet sigte med udmåling af hjælp efter servicelovens § 96 end udmåling af personlig og praktisk hjælp i hjemmet efter servicelovens § 83. Kvalitetsstandarder for § 83 kan derfor ikke anvendes som udgangspunkt for udmålingen af hjælp efter § 96, da hjælpebehovet ofte omfatter større og mindre opgaver spredt over hele døgnet, og hvor det ikke nødvendigvis er forudsigeligt, hvornår hjælpen skal leveres og konkret til hvilke opgaver.«

§83 er lig med standarder inden for hjemmeplejen. §96 omhandler BPA-ordningen.

Idet vores handicap er vedvarende og uændrede – og som oftest tiltagende – så er det uforståeligt, at en dame med forværret sklerose falder ud af BPA-kredsen og får fjernet sin ordning helt. Så faktum er, at Aarhus Kommune ufortrødent fortsætter en praksis med at beskære og fjerne BPA-ordninger trods en direkte præcisering af det modsatte fra Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Hermed udmøntes lovgivningen i modstrid med hensigten.

Ifølge den seneste nye politiske aftale på handicapområdet har Social-, Bolig- og Ældreministeriet ønsket »færre unødvendige revisitationer«:

»Mennesker, som er afhængige af hjælp og støtte i hverdagen, oplever utryghed, hvis der er for mange unødige revisitationer på den hjælp, de får. Ikke mindst hvis de har et handicap, som de skal leve med resten af livet. Arbejdet med meningsløse revurderinger tager også tid fra socialrådgiverne og koster rigtigt mange penge. Derfor vil vi arbejde for en mere tillidsbaseret sagsbehandling, så kun meningsfulde opfølgninger står tilbage.«

Det er så tydeligt, at der er et misforhold imellem Aarhus Kommune og Social-, Bolig- og Ældreministeriet ift. tolkningen af lovgivningen og ikke mindst den ånd, BPA-lovgivningen er lavet i.

Jeg ser det også som et meget alvorligt problem, at Ankestyrelsen har Aarhus Kommune på kursus i, hvordan de skal udforme deres sager, så de nemmere kan gå igennem Ankestyrelsen – samtidig med at Ankestyrelsen er den instans, der burde beskytte os handicappede mod sådanne overgreb. Det er åbenlys kendt, at Aarhus Kommune anvender denne praksis.

Vi som borgere med handicaps er chanceløse over for det kæmpe apparat af sagsbehandlere og jurister, som lønnet på fuld tid, og som tromler hen over os. Så hvem retter op på det misforhold, der er mellem Aarhus Kommune på den ene side og os handicappede på den anden side? Har Aarhus Kommune virkelig lov at indføre et lokalt paradigmeskift, der stiller os handicappede dårligere end i resten af Danmark?