Alt godt kommer til den, som er tålmodig?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Da jeg var barn, kunne jeg glæde mig oprigtigt og inderligt til ting, mange ting. Jeg kunne glæde mig til jordbær og persille om sommeren. Jeg kunne glæde mig til min fødselsdag, gæster og gaver. Jeg kunne glæde mig til ugens Anders And blad eller månedens bog i bogklubben. Jeg kunne glæde mig til 1.december og julekalendere, og når der skulle komme en pakke fra Daells Varehus med nyt farvestrålende tøj, som duftede på en helt særlig måde. Duften af nyt tøj som jo bør vaskes inden brug i dag, fordi det er fyldt med farvestoffer, der er dårlige for kroppen. Det gør jeg ikke. Jeg vil ikke gå glip af den fornemmelse, det er at gå i et helt nyt stykke stof. Dengang var det at vente oftest forbundet med noget positivt og glædeligt.

Denne sommer har bragt mig en lidt anden oplevelse af at vente. Måske er jeg blevet mere utålmodig med alderen, men i disse dage agter jeg ikke at vente mere. At vente hænger mig langt ud af halsen, og der bør gå lang tid, inden jeg har en automatisk svarer i røret, som siger: Du er nu i kø som nummer 117, tak for din tålmodighed.

Onsdag 10.juli kørte jeg til Nordjylland for at være et par dage. Et kært menneske skulle køres i lufthavnen 12.juli, og grønlandsfareren kommer først hjem igen 30.august, hvor jeg henter ham igen i den samme lufthavn. Da jeg landende i Nordjylland blev jeg ringet op hjemmefra: ”Mor, internettet virker ikke!”

Vi prøvede alle de gængse ting: tage stikket til routeren ud og sætte det i igen og se, om enhederne ville gå på. Der var fortsat ingen internet. Jeg ringede derefter til Norlys, som kunne oplyse mig om, at de var i gang med en opdatering, men kl. 20 ville de være færdige. Det helt katastrofale var, at der den onsdag aften kl. 21 var semifinale i EM, England og Holland, så det var skidt, rigtig skidt. Kl. 20.30 virkede internettet stadig ikke. Her 6 uger efter er det stadig ikke helt på plads, og ingen ved helt, hvad der er sket. Vi har fået en ny router fra Norlys, men det var ikke helt nok, så måske har en opdatering taget pippet fra en sikkerhedsenhed, som adskiller mit arbejdsnet fra det private net. Nettet har virket indimellem, men mest har det ikke virket, og det har taget pippet fra printeren, der nægter at fungere. MEN i morgen kommer tekniker nummer 6 og kigger på problemet, og jeg håber, at han kan fikse det hele. Jeg har ventet og ventet, i telefon køer og på mennesker.

Derudover har jeg haft corona, og det var en rigtig grim omgang, så jeg har også ventet på at blive frisk, og da jeg havde været frisk i en uge, fik jeg betændelse i en visdomstand, så nu venter jeg på at få tanden ud. Så alt i alt kan jeg konkludere, at det at vente ikke har bragt noget positivt og glædeligt til mit liv denne sommer.

Når det så er sagt, så har jeg indimellem lavet andet. Jeg har nydt sommervejret og min familie, er blevet dejlig brun og har gået mange ture i Lille Vildmose, ved Vesterhavet, bjergruten i Mols Bjerge og i nærområdet har jeg oplevet den smukkeste tur over Østergårds Mark. Denne sommer har givet mig gode ben, men tålmodigheden, den er brugt op.