Debat: Børn og unge har vilde problemer - dem skal de voksne løse!
Der skal findes nye penge til at styrke folkeskolen, der skal flere ressourcer ind i vores dagtilbud og fritidsområdet skal helt generelt opprioriteres.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kære byråd i Aarhus,
Folkeskolen bløder, det er klart for enhver. I august poster I politikere og mange andre ”happy” billeder fra deres egen første skoledag – skønne billeder fra gamle dage. Og endelig lægges der her i august også op til budgetforhandlinger, hvor I gerne vil have bugt med det underskud, som folkeskolerne har skullet honorere i årevis. Et underskud, som i høj grad kan tilbageføres til et stigende behov for nødvendige specialindsatser. Det skal fikses; pengene skal findes – ingen tvivl om det.
I en rapport fra Børn og Unge-forvaltningen angives det forventede underskud på folkeskolernes budget til betaling af elever i specialtilbud til 110 mio. kroner, stigende til 144 mio. kroner i 2028. Hertil skal lægges merudgifter til kørsel og specialskoler på henholdsvis 52 og 35 mio. kroner i 2028. Det er temmelig mange penge, det er ganske alvorligt, og pengene skal findes!
Der er velvilje i byrådet, ros til Skole og Forældres borgerforslag og flere fine debatindlæg i avisen. Men vi er bekymrede for, hvor pengene skal findes. For desværre finder vi også lidt af en mavepuster i den seneste redegørelse for økonomien i folkeskolen, da det annonceres, at hvis skolen skal reddes med økonomi internt fra Børn og Unge, ja, så er det fra fritidsområdet, pengene skal tages. Det anføres, at klublukninger kan blive et scenarie – i vores optik et skrækscenarie.
Dagtilbuddene er pt. fredet pga. minimumsnormeringer. Det betyder så også, at der ikke kommer flere penge til det område, selvom nye tal er alarmerende: I en ny undersøgelse fra BUPL anfører 12 % af dagtilbudspædagogerne i Aarhus, at de oplever, at der er børn på stuerne, som ikke får den hjælp, de er visiteret til. 69 % af pædagogerne beretter, at de venter i mere end seks måneder på hjælp. Her sker det første svigt. Hvis vi fokuserer ensidigt på skolen og glemmer, hvor børnene kommer fra – hvornår de første gang svigtes af systemet – så får vi ikke bugt med mistrivslen og heller ikke med det stigende behov for særligt tilrettelagte, dyre indsatser. Hvis vi så også glemmer, at børn og unge også får fri fra skole, ja, så er vores børn og unge for alvor på den, og på sigt bliver det dyrt.
Der skal tænkes i tidlig indsats, overgange og sammenhænge, og der skal tænkes i forebyggelse i bred forstand – aldrig i lukkede kasser, heller ikke i de kommunale ’budgetkasser’, hvis vi skal løse problemerne i skolen.
Alle politikere vil derhjemme sætte deres børn først - det synes vi faktisk også de skal gøre, når de prioriterer budgetter til kommunens børn og unge.
Mistrivslen er et vildt problem, siger byrådet. Der skal tænkes stort og anderledes for at løse det – der skal samarbejdes og udvikles, siger byrådet også. I ÅFO er vi enige – det er helt vildt forfærdeligt, at så mange børn og unge mistrives. Det er 100 % de voksnes ansvar at gøre noget ved det. Men hvordan kan man få klublukninger til at indgå i den ligning? Hvilke børn og unge vil mon profitere af ikke at gå i klub? Hvilke børn i Aarhus vil profitere af at blive afskåret fra et fællesskab?
I analysen af oplægget står der, at vi ”ligger højt i Århus” udgiftsmæssigt, og at det skyldes, at mange går i klub. For det første skal vi være stolte af det – det er en succes! Ja, og vi har endda et byråd, som har nikket samlet ja til en målsætning om, at flere skal gå i klub. Vi har et byråd, som har nikket ja til både en ambitiøs Børn og Unge-politik, en flot fritidspædagogisk vision og ikke mindst en stærk plan for fritids- og ungdomsskolen. Vi håber, at byrådet lige læser op på de dokumenter, som de selv har vedtaget, inden de går til budgetforhandlingerne. Skulle det glippe, ja, så har vi samlet nogle af overskrifterne her:
Aarhus Kommunes fælles fritidspædagogiske vision fremmer fritidstilbud, hvor alle børn og unge:
- deltager i udviklende, mangfoldige og forpligtende fællesskaber med andre børn og unge
- er aktive medskabere af deres fritid og får mod og støtte til at være aktører i eget liv
- får passende støtte fra engagerede og nærværende voksne
- motiveres til fysisk bevægelse og aktivitet
- bliver mødt med et helhedssyn med fokus på mening og sammenhæng
- igennem leg og ved at øve sig udvikler sig og bliver i stand til at mestre eget liv
- bliver til nogen og til noget.
Der er ikke noget på listen her, der kan undværes – det er fundamentalt i arbejdet med at knække mistrivselskurven (og de stigende udgifter til specialindsatser) at have både skolen og dagtilbuds- og fritidsområdet tænkt med ind i løsningerne. I vores optik skal tingene tænkes sammen, og der skal være fokus på gode børneliv og ungeliv i alle sammenhænge, hvor børn og unge færdes. Hvis vi overser sammenhængen, så overser vi også løsningerne.
Index 100-tallene, hvoraf det fremgår, at vi ligger højt på udgiftssiden, er desuden forældede. De tager afsæt i regnskabstal fra 2021, dvs. før der blev sparet 38 mio. kr. på fritidsområdet. Det må betyde, at tallene ikke er valide. Desuden sammenligner tallene, især hvad angår UngiAarhus, pærer og bananer. UngiAarhus er et sammensurium af uundværlige indsatser ud over klubberne, som ikke én til én kan sammenlignes med udgifter/indsatser i andre byer.
Der skal findes nye penge til at styrke folkeskolen, der skal flere ressourcer ind i vores dagtilbud og fritidsområdet skal helt generelt opprioriteres. Alle politikere vil derhjemme sætte deres børn først - det synes vi faktisk også de skal gøre, når de prioriterer budgetter til kommunens børn og unge.
Hvis de aarhusianske politikere ikke mener, de kan løfte opgave selv, ja så må de gå til Christiansborg og insistere. Vi forventer en varig løsning.
Find så de penge!!!