At brokke sig er næsten en menneskeret

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Lad være med at buhe – stem!«.

Sådan sagde Barack Obama på Demokraternes konvent for et par uger siden. Som så mange gange før holdt han en af sine brandtaler, som høstede stor applaus blandt tilhørerne. Da talen faldt på Donald Trump, begyndte de at buhe. Og Obama har ret: at buhe nytter ingenting – og det gælder ikke kun i en amerikansk sammenhæng.

17. september 2024 er der valg til menighedsrådene. Valget får sjældent ret megen opmærksomhed i den landsdækkende presse, og det er en skam, for det er slet ikke uvæsentligt, hvem der sidder i et menighedsråd, og bestemt heller ikke ligegyldigt, hvad et menighedsråd laver.

Et menighedsråd har ansvaret for det lokale kirkeliv, som kan forme sig på mange forskellige måder. Nogle steder er der fokus på foredrag og koncerter, andre steder er man optaget af babysalmesang og fællesspisninger. Og alle steder er man optaget af gudstjenesten, både den om søndagen men også den slags gudstjenester, som henvender sig specifikt til for eksempel børnefamilier, unge under uddannelse eller plejehjemsbeboere.

Herudover løfter menighedsrådet også et stort ansvar, når det kommer til at vedligeholde både kirker og kirkegårde. I mange sogne gøres der også meget for at hjælpe mennesker, som har det svært på den ene eller anden måde. Det kan være en sorggruppe, en besøgstjeneste eller julehjælp. Alt sammen er en måde at gøre kristendommen gældende i menneskers liv.

Jeg møder sommetider folk, som brokker sig over kirken og dens måde at forvalte sit ansvar og sin økonomi på. Jeg kender det fra mig selv; at brokke sig er næsten en menneskeret, og i hvert fald kan det være forbundet med et vist velvære, sådan råt for usødet at give udtryk for sine holdninger. Jeg brokker mig tit, over alt mellem himmel og jord. Men så siger min kone til mig, at jeg også skal gøre noget ved det.

Folkekirken er lokalt forankret i menighedsråd. Det er godt sådan, for på den måde bærer den præg af de mennesker, som bor i sognet. Valget til menighedsrådene finder sted lokalt ude i sognene 17. september ved en såkaldt valgforsamling. Vil du være med, kan du stadig nå at stille op. Giv gerne det siddende menighedsråd et praj på forhånd. Selve valget er sjældent dramatisk, men det er vigtigt alligevel. Når du stemmer – ja, når du i det hele taget engagerer dig – bliver dit buh eller dit gode forslag hørt og måske handlet på.

Så kom og vær med ved bordet, også i mange andre sammenhænge, hvor du kan gøre en forskel, lille eller stor.