Høvers nye kirke er indviet
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I reformationsårene, midten af 1500-tallet, var der mange små landsbykirker, der blev nedbrudt. Det gælder også kirken i landsbyen Høver, som blev lagt sammen med Storring Sogn, og dermed fik Storring Kirke som sognekirke.
Det var derfor en stor glæde, da vi 8. september 2024, kunne indvie en ny kirke i Høver, og det præcis på samme sted, Kirketoften, hvor den oprindelig kirke stod. De nuværende ejere af grunden, Vibeke og Tage Andersen har beredvilligt givet mulighed for at rejse den nye kirke netop her.
Der er dog ikke tale om en kirke af sten, men en let opsættelig teltkirke, som kan sættes op ved forskellige lejligheder.
(...) vi skal naturligvis heller aldrig glemme Grundtvigs ord om, at den sande og egentlige kirke ikke er af sten, men er mennesker, der samles for at høre ordet, synge, bede og bekende troen på det, som vi er døbt til.
Idéen om en teltkirke i Høver voksede frem i forbindelse med Provstiets storstilede projekt - ”Vokseværk”, hvis mål blandt andet er at komme tættere på sognebørnene, give dem mulighed for mere indflydelse på, hvilke aktiviteter kirkerne kan/skal tilbyde udover de faste gudstjenester.
Teltkirken i Høver er finansieret af provstiets udviklings- og forkyndelsespulje, og det giver os mulighed for i samarbejde med beboerne i Høver at samles til forskellige kirkelige aktiviteter i Høver.
Ved indvielsen 8. september holdt vi en fællessangsgudstjeneste. Da det var en historisk dag, var det også oplagt at forestille sig, hvordan det kunne have lydt, da præsten i år 1540 bekendtgjorde, at Høver stenkirke skulle lukkes og nedbrydes.
Fremmødet var stort, trods varmen, og der var stor opbakning fra beboerne i Høver til, at vi sammen arbejder videre med idéer til fremtidige kirkelige aktiviteter i teltkirken.
Se, nu vil teltkirken naturligvis aldrig kunne erstatte vores prægtige stenkirke i Storring, men vi skal naturligvis heller aldrig glemme Grundtvigs ord om, at den sande og egentlige kirke ikke er af sten, men er mennesker, der samles for at høre ordet, synge, bede og bekende troen på det, som vi er døbt til.