»Tror du virkelig at Gud skabte det hele på seks dage, Mette?«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så er vi præster rundt omkring i gang med at møde de nye dejlige konfirmander. Jeg holder meget af at forberede dem til den store dag i foråret. Og helt sikkert er det, at jeg altid får stillet spørgsmålet:

»Tror du virkelig at Gud skabte det hele på seks dage, Mette?«

Nej, det gør jeg ikke!!!

Universet er opstået for milliarder af år siden. Natur, liv, dyr og mennesker er resultatet af en lang proces. Jeg tror på naturvidenskaben og dens løsninger.

Men samtidig tror jeg også på, at Bibelens skabelsesberetning vil sige os noget mere. Den vil udlægge en bestemt forståelse af livet. Den vil sætte mennesket, universet, verden, dyrene ind i en poetisk og større ramme.

Livet og alt det andet er større og mægtigere end jeg. Livet er dyrebart, skænket, helligt, ukrænkeligt og en gave. Hvis man giver sig selv muligheden for at åbne for skabelsestanken fra Bibelen, så vil man få en tolkning af tilværelsen som et udtryk for, at vi skylder en større magt tak for vores livsvilkår.

Skabelsen handler ikke om tiden, om det var seks dage eller milliarder af år, men snarere om rum – altså om hvordan tilværelsen møder os, og om hvordan vi modtager den.

Det næste spørgsmål jeg helt sikkert også vil modtage fra de spørgelystne konfirmander er:

»Hvorfor skal vi bede – det hjælper jo ikke noget.«

Nej, i videnskabelig forstand nytter det sikkert ikke noget at bede. Derfor beder vi. Fordi vi i det øjeblik, vi siger ordene, tror på deres forvandlende kraft. For ord sætter spor. Ordet skaber, hvad det nævner. Når vi beder i kirken, eller hvor vi nu beder, så tror vi på, at der skabes et hjertebånd.

Et andet, og det bliver hermed det sidste spørgsmål i denne klumme, som jeg helt sikkert også bliver stillet er:

»Hvornår skal vi spise kage?«

For forberedelse af konfirmander handler også om hygge og nærvær. Når vi spiser kage sammen midt i timerne, så opstår der ofte nogle lidt andre spørgsmål.

Hvad var den værste begravelse, du har holdt, Mette? Har du døbt dine egne børn? Det er skørt, at Jesus gik på vandet, tror du på, at han gjorde det, Mette? Hvem betaler for kirken, og at vi sidder her i konfirmandstuen? Tror du på, at Hitler er i himlen? Hvor skal du begraves? Hvorfor skal vi egentlig gå i kirke 10 gange? Har du et andet job ved siden af dit præste-arbejde?

Der er mange spørgsmål, og der er mange svar. Sådan er det med livet, tilværelsen og mennesket. Vi bliver aldrig færdige med at undres og stille spørgsmål.

Tak for jer, konfirmander, og tak for alle jeres små og store spørgsmål.