Fortsæt til indhold

Gør som solsikken og vend dig mod lyset

Debat
Maja Søgaard BlokagerSognepræst ved Ravnsbjergkirken

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Nu fortæller jeg jer lige noget, som måske kan opfattes som ligegyldig information: Jeg bryder mig ikke om efteråret, som i: Virkelig ikke!

For det betyder meget snart flere mørke og korte dage samt blæst, regn og sjap. Jeg vil dog godt medgive, at bladene på træerne er smukke i deres brændte nuancer, men bladene falder, som bekendt, af på et tidspunkt, og så står træerne nøgne tilbage og i dén grad peger hen mod vinterens snarlige komme.

I fornemmer måske, at der her i begyndelsen af oktober er gået lige lovligt meget ”grå leverpostejshverdag” i den for mig. En ganske formildende omstændighed er det dog, at der kun er halvanden uge til efterårsferien, hvor det for en stund lysner for mange af os, da vores børn har en uge fri fra skole, og den derfor for manges vedkommende står på feriedage med familien.

Er der så i denne tid liv og glade dage at spore i arbejdskalenderen? Ikke sådan for alvor, for her i efteråret er kirken inde i trinitatistiden, som man også kalder for ”kirkens hverdage” eller ”det festløse halvår”. Det er nemlig den lange periode uden de store højtider, helligdage og anden ramasjang.

Når det hele for mig bliver lidt for gråt og trist her i efteråret, så tænker jeg blandt andet tilbage på sommerens ferie i det solbeskinnede og skønne Italien – tiden, hvor den lokale vin og den gode, italienske is flød i gavmilde mængder.

Jeg tænker dog først og fremmest tilbage på de smukke, gule solsikkemarker, der var i nærheden af vores feriebolig – for jeg ved, at vi mennesker kan lære en vigtig ting af de fine blomster, når vi synes, at mørket er ved at overrumple os. En solsikke vender nemlig altid sit hoved mod solen, mod lyset og varmen.

Måske er det logik for burhøns, men det gør os mennesker rigtig godt at tænke og fokusere på det positive i tilværelsen. Ja, forskningen viser faktisk, at det kan forhindre en depression eller være helbredende på anden vis at koncentrere sig om det positive fremfor kun at se problemerne og alt det negative.

Med andre ord er det beviseligt bedre for ens mentale helbred at samle sig om, hvad man har og kan, og kan glæde sig over, fremfor at koncentrere sig om, hvad man ikke har, eller ikke kan, eller eventuelt har mistet: »Jeg kan heldigvis godt selv gå ned og handle, selvom jeg lige er blevet opereret!« i stedet for at tænke: »Det er da også forfærdeligt, at jeg ikke kan køre bil i denne tid!«

Det, som man vander, gror, som bekendt, så derfor er det vigtigt at vande det rigtige.

Dette fokus på det positive i forhold til menneskers trivsel har jeg for nyligt som præst beskæftiget mig en del med på en specialuddannelse i sjælesorg, hvor blandt andet den løsningsfokuserede korttidsterapi bakker mig op i min påstand om, at det er bedre for mennesket at tænke positive tanker i stedet for at koncentrere sig om alt det negative i tilværelsen.

Så når du – og i dén grad også jeg selv – oplever en regnvejrsdag, så lad os prøve at vende vores hoveder mod solen, mod lyset og varmen – altså det positive og håbefulde i livet – for det giver os fornyet energi.

Her i kirken vil vi sige, at alt det gode kommer fra Gud, men det er selvfølgelig et spørgsmål om tro.

Som præst synger jeg naturligvis gerne med på den smukke høstsalme ”Vi pløjed og vi så’de”, som vi med glæde synger her i efteråret: »Alle gode gaver, de kommer ovenned, så tak da Gud, ja, pris dog Gud for al hans kærlighed« – og for de vidunderlige solsikker!

Hav et fortsat rigtig dejligt efterår!