Må jeg bede om din opmærksomhed?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tidligt i morges kørte jeg afsted. Væk fra motorvejens uafbrudte støj. Væk fra sirener i det fjerne. Væk fra skolens parkeringsplads med ivrigt bakkende biler.

Jeg kørte ad de små veje, langs vandet med dets mange bugter, lave skær og grå badebroer, der bare står og rækker ud efter dybere og dybere vand. Efterårssolen stod lavt, og blæsten blæste bølgerne op i nogenlunde højde, så små hvide skumtoppe svagt kunne spejle sig i himlen.

Alt det fangede mine øjne, selvom de jo mest skulle bruges på vejens overraskende sving, morgenfriske cykellister, en hare i pludseligt krydsløb over vejen.

Vincent Hendricks’ dybe stemme fyldte det rum, der nu er at udfylde mellem bilens blikplader, når man kører i en lettere brugt Peugeot 206. Ud af radioen talte han ivrigt om opmærksomhedsøkonomi. En særlig form for økonomi, der på en måde ikke kan vokse. Den kan ikke samles i bunker eller spares op.

Hvert menneske har kun den mængde opmærksom vi har, konstaterede han. Her genererer mere ikke mere. Når opmærksomheden bliver brugt på én ting, kan den ikke blive brugt på andre ting.

Har du blikket og koncentrationen rettet mod Instagram, kan du ikke samtidig læse op af H.C. Andersens eventyr for din søn på elleve. Ser du damen med den nøgne, rynkede krop stivne, idet hun tager det første skridt ud i det efterhånden kolde havvand, ser du ikke pindsvinet, der ligger fladt og dødt under skjoldet af pigge i den modsatte side af vejen.

Når det nu, selvom man hverken kan spare op eller samle til huse, alligevel kaldes opmærksomhedsøkonomi, så er det fordi, der er økonomi i at have held til at stjæle små eller store stykker af netop din opmærksomhed. At du lige vælger mig, frem for en anden.

Det kan betyde alt – både for dig og for mig. Og for virksomheder og multinationale selskaber kan det betyde kolde kontanter og øget indtjening. Egentlig var det gammel vin på nye sække, og det lagde professoren i filosofi heller ikke skjul på, for allerede i 1971 havde nobelprismodtageren i økonomi Herbert Simon forudsagt, at i en kommende informationsrig verden ville der fremstå en mangel på noget andet, en knaphed på netop dét som informationen forbruger: Din opmærksomhed.

Min telefon ringede. Jeg blev nærmest forskrækket og hevet ud af min lille verden. Da jeg igen lagde på, var Vincents stemme, der heldigvis stadig og fortalte noget i retning af, at informationsoverfloden nu har nået uanede proportioner, men at der stadig kun er 24 timer i et døgn, og derfor er opmærksomhed en meget begrænset ressource.

Den kobling, altså information i enorme mængder og begrænset opmærksomhed, giver grobund for spekulation. For hvad er du egentlig villig til at spendere din opmærksomhed på? Og hvis du nu overvejer det grundigt, hvad tror du så din opmærksomhed, den kan bruges til?

Med de ord begyndte jinglen, der indikerede at programmet var slut, og radioavisen parat til at tage over. Til lyden af vejrudsigten, der forudsagde nogen sol og stedvise byger, men kun let vind fra sydvest, drejede jeg ind ved den lille Brugs. Min medbragte kaffe skulle klart assisteres af en københavnerbirkes og nydes med fuld opmærksomhed lige dér på bænken med kig ud over havet.