Vi kæmper for folkeskolen og tænker netop på børnene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Detbatindlægget er skrevet som et modsvar til indlæg fra Mia Nybo(RV) og Rasmus Anker Rysgaard (RV), som du kan læse her.

D. 19. september indgik vi i de sene nattetimer et budgetforlig som vi er stolte af. Stolte fordi det omsider lykkedes at samle 29 ud af 31 byrådsmedlemmer om et forlig der i den grad tilgodeser folkeskolen med et økonomisk løft på 560 millioner kroner over de kommende fire år. Stolte, fordi det var vores højeste prioritet ved budgetforhandlingerne, og fordi vi samtidig ved, hvor vanskeligt det er at overbevise nogle partier om at prioritere fællesskabet over skattelettelser. Stolte, fordi folkeskolens fællesskab er en hjertesag for os.

Det var også en sejr for os i Socialdemokratiet, fordi vi ser folkeskolen som det uvurderlige fundament for vores velfærdsstat. En velfærdsstat, som er under pres fra partier der sætter den personlige frihed højere end fællesskabet og omsorgen for sårbare og udsatte i vores samfund.

I Socialdemokratiet er solidaritet et nøgleord – særligt i en tid hvor en ulidelig individualisme og selvoptagethed præger flere og flere og truer sammenhængskraften i vores samfund.

Ikke alle er født med en guldske i munden og ikke alle har råd til at sende børnene i privatskole. Men uanset baggrund, mener vi, at vi som mennesker er lige, og at vores børn skal vokse op med lige muligheder i folkeskolen. Det er ikke en selvfølge.

Som største parti får man skyld for alt det folk er utilfredse med. Men vi har kæmpet for at få enderne til at mødes, og få partier der er uenige til at mødes i det bedst mulige budgetforlig. Alt for ofte overses denne del af et budgetforlig. Den del der handler om at tage ansvar i fællesskab og ikke bare kæmpe for eget parti og egne kæpheste. Det er en svær opgave at finde balancen mellem partierne, og det mener vi i al beskedenhed, at vi er gode til.

Det er selvfølgelig nemmere at skyde med skarpt, når man har tunnelsyn. Men det kan undre, at et parti der selv har været med til at kæmpe for folkeskolen og som vi ofte samarbejder godt med, anklager os for at være på hugst efter SF’s vælgere eller bluffe, når vi kæmper for børnene. Mener de Radikale kandidater, Anker Rysgaard og Mia Nybo også, at de selv er på jagt efter SF’s vælgere, når de kæmper for folkeskolen?

Endnu mere forundrede bliver vi, når vi læser, at de to radikale kandidater mener, at Socialdemokratiet vil gennemføre en massakre på klubberne og SFO. For os er netop det fritidspædagogiske område uhyre vigtigt og vi har gang på gang kæmpet for området og for at styrke forbindelsen til foreningslivet bl.a. ved at gå særdeles aktivt ind i opgaven med at udforme visionen for Ung i Aarhus.

I Socialdemokratiet er vi som mennesker er flest – en mangfoldig gruppe, der kæmper for vores velfærd. Vi er ikke guder og kan ikke trække pengene i en automat, men påtager os den svære opgave at prioritere knappe ressourcer. Med børn i folkeskoler over hele Aarhus mærker vi hver dag betydningen af folkeskolen og varmen, når vi krammer vores børn. Når vi kæmper for folkeskolen, SFO og klubber, så tænker vi netop på børnene. Noget kunne desværre tyde på, at radikale Anker Rysgaard og Mia Nybo har deres fokus et andet sted. Måske får vi dem at se på stemmesedlen næste år?