Strandhuset, spekulanterne og lokaldemokratiet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Strandhuset, som jo ligger neden for Bindesbølls gamle psykiatrihospital i Risskov, er tegnet af stjernearkitekten Hack Kampmann og bygget i 1908 som personalebolig for hospitalspersonalet.

I forbindelse med vedtagelsen af den bevarende lokalplan 1031 for hospitalskomplekset blev Strandhuset sikret grundet meget høj bevaringsværdi både som bygning og som del af miljøet.

Lars Buus Jensen og datter Gitte Buus Jensen – ejere af selskaberne i byggekonsortiet 1927 Estate – købte Strandhuset i 2017.

Lars Buus Jensen, som er ejendomsudvikler, siger til Risskov Liv om Strandhuset:

»Huset er noget gammelt skrammel, og det kan ikke leve op til de krav, vi har til villaer i dag, uden at det totalrenoveres. Men man kan gøre, hvad man vil med alt det indre (…) Vi købte det for vælte det, men så blev der hele balladen. Nu vil vi hellere bo, hvor vi bor.«

»Vi købte det for at vælte det.«

Og jo – et par dage efter at lokalplan 1031, som beskytter husets bevaringsværdier, var vedtaget, søgte Anders Horsbøl – partner til Gitte Buus Jensen og udviklingsdirektør i 1927 Estate – i juni 2017 om ændring af lokalplanen, så Strandhuset kunne blive væltet, og fire nye boliger kunne bygges.

Kort tid efter gav daværende rådmand Bünyamin Simsek (V) tilladelse til at igangsætte ændring af den netop vedtagne lokalplan 1031 nu med henblik på at bygge tre boliger.

Der blev stor offentlig opmærksomhed om projekterne, og ejerne kom med flere forslag om boligbyggeri. Senere også med bevaring af selve Strandhuset – nu med højlydt ros til husets kvalitet og ønsket om selv at bo der. Også Martin Busk, en fjerde aarhusiansk byggematador i firmaet Bricks, kom ind som støtte for byggeprojekterne.

I forbindelse med anlæggelse af baneoverskæringen ved det gamle ledvogterhus og vejforbindelse til Badevej lod rådmand Simsek for kommunens regning “lige” anlægge en stikvej, der passede temmelig godt til udstykningsprojekterne. Vejen ligger der stadig.

Den store offentlige modvilje mod byggeprojektet førte til, at ejerne opgav projektet i december 2020 – et par dage før den nye lokalplan skulle behandles i byrådet med støtte fra Simsek og borgmester Jacob Bundsgaard (S).

Den samme store offentlige debat om Strandhuset og om andre problematiske byudviklinger i Aarhus – og også omtale af Simseks tætte relationer til forskellige byggespekulanter – kan være forklaring på, at Venstre droppede Simsek som spidskandidat til det dengang nært forestående byrådsvalg i 2021.

Debatten om byudviklingen medvirkede måske også til halveringen af Bundsgaards stemmetal i november 2021.

Nu henligger Strandhuset noget forsømt – end ikke en normal kalkning har ejerne ladet foretage.

Men lokalplan 1031 gælder stadig. Så hvis Strandhuset skulle gå til, skal det genopføres, som Hack Kampmann tegnede det.

Én af de positive virkninger af Strandhus-sagen er antageligt, at politikere og embedsmænd har fået lidt mere respekt for lokalplaner, som jo vedtages efter en betydelig offentlig debat. Man vil ikke længere – som i Simseks rådmandstid – bare lave en lokalplan om, lige efter at den er vedtaget, blot fordi en bygherre vifter med et projekt.

Men der skete andre sjove ting i forlængelse af sagen:

Megaportrætter af Simsek hang som valgplakater i 2021 – bl.a. på 1927 Estates ejendomme.

Simsek blev direktør i ejendomsselskabet 1927 Estate.

Martin Busk blev fortid i Bricks.

TV 2-serien “Den sorte svane” satte 1927 Estate i et kedeligt lys, så DSB droppede samarbejde om udvikling af DSB-grunde i Aarhus med selskabet.

Simsek blev forhenværende direktør i 1927 Estate.

Anders Horsbøl – i øvrigt kendt fra JP’s store artikelserie og bog “Andre folks penge” samt fra et utal konkurssager – blev øverste direktør i 1927 Estate.

Jo, Strandhus-sagen har kastet lys på samspillet mellem bygherrer og politikere.