Det er nu engang ikke alt, man selv kan og skal bestemme
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
»Det må de da selv bestemme.«
Udtalelser af den slags hører man ofte i debatter om forskellige emner. Både børn, unge og voksne skal have lov til selv at bestemme, hvordan deres liv og færden skal være.
Det er en konsekvens af den individualisme, som har bredt sig, siden vi i anden halvdel af sidste århundrede gjorde op med traditioner, normer og autoriteter.
Om den sag er der efter min mening meget godt at sige. Ikke mindst dét, at man ikke skal lade sig styre af fortidens syn på mangt og meget og de dertil hørende fordomme.
MEN. For der er også et: Men det er jo nu engang ikke alt, man selv kan og skal bestemme. For eksempel: i hvilken side af vejen, vi skal køre - og hvad der er gratis, og hvad der ikke er det.
For tiden er Vejdirektoratet i gang med en kampagne, som går ud på at få os til at overholde færdselslovens bestemmelser om højrekørsel - også på motorvejene med flere vejbaner i samme retning. Når der i højre bane er langsomkørende trafik, bliver mange af os ude i midterbanen eller i en tredje yderbane, hvor en sådan findes. Også når der opstår er mulighed for at trække ind i højre kørebane. Det er faktisk ulovligt.
En anden ulovlighed, som har været omtalt på det sidste, er det stigende antal butikstyverier. Vi har nu det højeste antal i 25 år – ikke på grund af professionelle tyve, men fordi både unge mennesker og voksne, som ellers ikke er tyve, lidt for let komme til lige at liste en vare ned i tasken eller lommen. Og nogle finder det ligefrem helt i orden, at man for eksempel i en parfumeafdeling lige tager duftprøveflasken og derfra fylder sin egen lille flaske op.
»Der er et skred m.h.t. moral og ansvarlig opførsel,« lyder det fra flere sider. Mange synes ikke, at det gør så meget, at de lige selv vurderer, hvad der er ret og rigtigt.
Men det kan vi som samfund og fællesskab ikke leve med. Det siger sig selv, at love skal overholdes. Men det duer heller ikke, at vi hver især ”selv bestemmer”, hvad der er god og dårlig moral. Det er alt for vilkårligt. Ingen af os vil lade os diktere af andres selvopfundne moralbegreber. Problemet er bare, hvilken ”knag” vi skal hænge en fælles forståelse af moralen op på.
Digteren Johs. Jørgensens (1866 - 1956) har en lille fortælling med titlen ”Tråden ovenfra” - om en edderkop, som havde spundet sit netværk af tråde, så stort og fint, så vidt og bredt, at det i sig selv var en hel verden.
En morgen tog den, nok lidt morgensur, det hele i øjesyn. Den kravlede rundt i det fine, omfattende net af tråde – og kom da pludselig til en tråd, den ikke kunne se meningen med. Alle de andre tråde gik bestemte steder hen. Men denne tråd gik bare lige op i den blå luft.
Edderkoppen rejste sig på bagbenene og kiggede. Det så ud, som om tråden bare forsvandt opad. Den blev mere og mere irriteret. For den havde glemt, at den en tidlig morgen for længe siden selv var kommet ned ad denne tråd, og havde spundet sit spind ud fra den.
»Væk med dig, du unyttige tråd!« sagde den. Og bed den over. I samme nu gav hele vævet efter - og styrtede ned. Og med spindelvævet faldt også edderkoppen, som et øjeblik efter fandt sig selv i et jordisk kaos mellem tjørneblade og torne.
Der var noget, den havde glemt: hvad dens tilværelse byggede på. Har vi tilsvarende glemt, hvor en fælles moral skal fæstnes og begrundes for at være almengyldig? Måske. Men jeg har et forslag: De ti Bud + det overordnede bud om kærlighed. Den ”knag” har været med til at bære vores vestlige kultur i 2000 år. Måske skulle den tages i brug igen?