Omsorgen virker og virker længere end dig og mig
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Jeg tror mange af os kan kigge tilbage i vores fortid og komme i tanke om en person, der udviste os omsorg. Nogle der i en for os svær tid så os og forstod, at her var det nødvendigt at række ud. En lærer, sygeplejerske, nabo eller måske en helt fremmed.
Jeg genkalder mig i dette øjeblik sådanne mennesker i mit eget liv. For deres omsorg lever stadig i mig. Ikke kun som et dejligt minde jeg kan varme mig ved. Det er større end som så. Måske var det et menneske, der kunne se noget i dig i en tid, hvor du ikke kunne finde vej eller dig selv, og med tiden fik deres handling en definerende betydning for dit selvbillede. Måske var du ved at give op, men et menneske kom forbi med fornyet energi i form af et nyt perspektiv eller pustede liv til det lille håb, som stadig boede i dig. Jeg kan nok blive ved med at finde på omsorgshistorier, der lever imellem os i det skjulte, men som skaber synlige og varige spor.
Omsorg virker næsten som en himmelsk gave nedlagt i skabningen og er en evne, vi kan lære at give og at modtage. Den virker både i svære tider og til fremtiden, når vi en dag står i modvind og kan hive det op fra den grund, den har lagt i os. Som når man hiver drikkevand op fra undergrunden. Vand fra undergrunden har ligget der i op til 50 år og giver altså stadig og vil give næring til fremtidige generationer.
Nej, omsorg skal man ikke kimse ad, og den er værd at give tid at reflektere over. Det var hvad jeg gjorde efter at have læst Emma Holtens bog ”Underskud – om værdien af omsorg”. For hvordan kan man leve i en tid hvor det økonomiske overskud aldrig har været større, men alligevel føler mange sig i underskud, spørger Holten? Fordi tilværelsen og mennesket er præget af oplysningstidens menneske- og verdenssyn, og som konsekvens betragtes gennem en økonomisk linse hvor værdi opgøres i forhold til pris. Men hvad sker der når omsorg hives ud af den mellemmenneskelige mellemregning for det gode liv, og vi lader lykken defineres på baggrund af oplysningstidens ide om mennesket som stærk, rationelt og egenrådigt og priser? Så betragtes omsorg eller fx naturen indenfor den logik som en underskudsforretning og devalueres.
Omsorg er en handling der kan virke i menneskers liv hele livet igennem. Ikke mindst binder det mennesker sammen og forvandler også den, der yder omsorgen
Men som sagt er omsorg en handling der kan virke i menneskers liv hele livet igennem. Ikke mindst binder det mennesker sammen og forvandler også den, der yder omsorgen. Nu skal vi selvfølgelig heller ikke betragte omsorg gennem en idyllisk linse. Det er hårdt. Nogle gange kan man ende i martyriet, fordi man selv synes man giver og giver, og ingen anerkender eller giver igen. Andre gange har man måske knap så noble intentioner og bruger omsorgen som en slags manipulation for at opnå noget, binde eller underlægge det andet menneske en selv. Vi er ikke grænseløse mennesker, derfor er omsorgen ikke noget, vi formår at yde grænseløst, som var vi en uudtømmelig beholder for omsorg. Ofte har vi en tendens til at tænke omsorgens udtryk som den evig altopofrende, søde, glade kvinde. Jesus’ omsorg var ikke omvandrende mildhed og sødme. Den var i øjeblikket med den enkelte og levede sig ind i dennes situation, og hvad der skulle til for at puste livsmod hos den anden.
Omsorg besidder en anden styrke end konkurrencestatens logik. Den beder dig om at tilsidesætte dig selv uden at miste dig selv. Den beder dig om at leve dig ind i den andens sted, bruge din fantasi og træne din indlevelsesmuskel. Den gør dig større end dig selv. Hvor konkurrencestatens logik beder dig om at gøre den anden mindre, så du kan blive større – beder omsorgen dig om at opbygge den anden, og siger du samtidig ikke mister dig selv eller bliver mindre.
Det er ikke sikkert, du lever længe nok til at se eller vide hvilken betydning omsorgen har fået i det andet menneskes liv. Hvilke frugter det har båret. Omsorgen er ikke optaget af milepælsplaner og har sin egen tid. Men det virker og virker længere end dig og mig.