Fortsæt til indhold

Vi bliver kontrolleret helt ned til det sidste kilo kvælstof

Debat
Carsten KløcherChef for planteavl i Djursland Landboforening

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I denne uge har statsrevisorerne kritiseret Fødevareministeriets tilsyn med landbrugets udledning af kvælstof fra gødning. Statsrevisorerne konkluderer, at den mangelfulde kontrol kan betyde, at den opgjorte reduktion af kvælstof er overvurderet.

Det er på ingen måde, det vi oplever som planteavlskonsulenter. Vi knokler hver eneste dag med systemer og regler, og vi oplever, at vi bliver kontrolleret helt ned til det sidste kilo kvælstof.

Jeg stiller mig undrende overfor, at statsrevisorerne påpeger, at der ikke er kontrol med den mængde gødning, som landmanden tildeler sine arealer.

Jeg og kollegaerne på planteavlskontoret på Djursland sidder hver dag med Landbrugsstyrelsens Tast-Selv systemer, som netop udregner den enkelte landmands kvælstofkvote. Kvoten bliver udregnet blandt andet ud fra alt efter, hvilke afgrøder landmanden har, hvilken jordtype der er tale om, om der bliver vandet på arealerne, og hvilke afgrøder der var på marken sidste år. Det er altså styrelsens eget system, der udregner landmandens kvælstofkvote.

De tal skal stemme overens i det Gødningsregnskab, som selv samme konsulent laver i styrelsens systemer, når året er omme. Den gødning, som landmanden må købe, bliver ligeledes dokumenteret og kontrolleret, og landmanden kan enten forvente kontrolbesøg på ejendommen eller administrativ kontrol.

Jeg kan ikke se, hvordan man kan snyde i de systemer. De mener også, at man kan snyde med afgrøderne. Landmændene er underlagt satellitkontrol mange gange om året. Derudover har de også fysiske kontrolbesøg.

Vi undrer os virkelig over, at der bliver sagt, at der ikke er styr på noget, og at der ingen regler er. Vi oplever ikke andet end kontrol og regler, og det er i så stort omfang, at det nærmest tager arbejdsglæden fra os.

Statsrevisorerne mener heller ikke, at Fødevareministeriet har fulgt ordentligt op på de frivillige indsatser, som landmanden har lavet. Her retter de kritik mod mangelfuld efterafgrødekontrol. De mener, at halvdelen af de kontrollerede landmænd ikke planter efterafgrøder i det omfang, der er aftalt.

Her bliver jeg for alvor gal. Jeg har flere sager liggende på mit bord, hvor landmændene har haft fysisk besøg, og de har mellem 0,1-1 hektar, hvor de ikke har opfyldt efterafgrødekravene, fordi afgrøderne enten står under vand eller er blevet spist af snegle. Der er tale om landmænd, som har op mod 100 hektar efterafgrøder.

Man kan ikke oversætte en så forsvindende lille mængde, der er fundet i disse kontroller, og dermed sige, at den er helt gal i dansk landbrug, og at landmændene snyder.

Den kritik, som landbruget og kontrolmyndigheden får lige nu, er forfejlet, og nogen må have mistet deres virkelighedssans.

Jeg kan ikke genkende billedet af den manglende kontrol med kvælstof i landbruget.