Vil byrådet kvæle Høver?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Skal Skanderborg Byråd virkelig kvæle Høver i sin jagt på selvpålagte klimamål? Med planerne om Galten Energipark, der omfatter både solceller og vindmøller på flere hundrede hektar, står Høver overfor en trussel, som kan rive hele den lille landsby fra hinanden. Et industrianlæg med vindmøller på op til 150 meter og solceller, der skal omslutte Høver på tre sider, vil ikke blot ændre landskabet – det vil kvæle den velfungerende og harmoniske landsby samt den tilflytning, som kommunen selv tidligere har arbejdet for.
For kun 10-15 år siden godkendte kommunen en boligudstykning i Høver for at styrke landsbyen og tiltrække nye borgere. Nu risikerer dette boligområde at blive direkte uattraktivt, da udsigten mod syd, som tidligere var en smuk del af landskabet, vil blive erstattet af et gigantisk industriprojekt. Hvordan kan byrådet først støtte bosætning og udvikling i Høver for derefter at presse industrianlæg ned over hovederne på de borgerne?
Det er uacceptabelt, at byrådet ikke beskytter Høver mod disse konsekvenser. Som et minimum bør der være 1.000 meter fra landsbyen til VE-anlæg som solceller og vindmøller. Landsbyer som Høver skal ikke kvæles under vægten af massive industriprojekter – ligesom man ikke ville lade centerbyerne drukne i overfladevand, bør man heller ikke lade små samfund kvæles i energiprojekter, der ikke passer ind i lokalområdet.
Der bør være mindst 1.000 meters afstand fra landsbyens boliger til enhver form for VE-anlæg
Byrådet bør træffe en principiel beslutning: Ingen landsbyer i Skanderborg Kommune må omsluttes af solceller og vindmøller. Der bør være mindst 1.000 meters afstand fra landsbyens boliger til enhver form for VE-anlæg.
Med en sådan beslutning kan vi skabe plads til flere mindre, lokalt forankrede og ejede VE-projekter, der kan integreres på en langt mere harmonisk og balanceret måde i landskabet. På den måde kan vi stadig bidrage til den grønne omstilling, men uden at kvæle vores landsbyer undervejs.