Hokus pokus: Fra kornmarker til jernmarker
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaternes politik på Christiansborg når nye og stadig mere groteske højder, ikke kun med afskaffelsen af Danskernes Store Bededag, men også med indførelsen af en CO2-afgift på landbruget.
Med en CO2-afgift er SVM-regeringen på den måde ikke kun med til at nedlægge dansk landbrug ved at sende produktionen ud af landet – men flere politikere på Christiansborg foreslår endda at gøre ondt værre ved at omdanne danske kornmarker til “jernmarker” fyldt med solceller og vindmøller i 26 statslige energiparker og interessant nok, skal 24 af disse 26 parker placeres i Jylland og ”0” i København og omegn. Dette vil få alvorlige konsekvenser for borgerne i landdistrikterne, hvor lokalsamfund bliver omringet af disse store anlæg, som skæmmer naturen og ødelægger det åbne landskab.
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaternes politik på Christiansborg når nye og stadig mere groteske højder
I Danmarksdemokraterne foreslår vi et øjeblikkeligt stop for udbygningen af disse “jernmarker.” I stedet ønsker vi en gradvis og mere grundig tilgang, der først kortlægger, præcist hvor meget grøn strøm Danmark egentlig har behov for.
Vi mener, at vi skal udnytte det potentiale, der allerede findes, ved at starte med at dække tage på offentlige bygninger med solceller. På den måde kan vi beskytte vores værdifulde landbrugsjord og bevare naturen omkring vores lokalsamfund, samtidig med at vi dækker Danmarks behov for grøn energi på en måde, der tager hensyn til både miljøet og borgerne i landdistrikterne.
Som medlem af Skanderborg Byråd siden 2006 har jeg aktivt kæmpet mod landbaserede vindmøller i kommunen og flere gange stemt imod solcelleparker, hvor de har været i strid med sund fornuft og lokale interesser. Jeg er klar til at tage kampen op igen for at sikre, at udviklingen sker på en måde, der både gavner miljøet og tager hensyn til vores landbrug, natur og lokalsamfund.
Vores værdifulde danske landbrugsjord bør ikke omdannes til jernmarker – vi må beskytte vores landsbyer, landskaber og landdistrikter.