Planlægning af solcelleanlæg og vindmøller i Skanderborg Kommune er en ommer

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Borgere i Skanderborg Kommune kan i øjeblikket give høringssvar på et plantillæg, som kommunen har i høring indtil 28. november. Plantillægget udpeger bl.a. områder i kommunen, såkaldte dialogområder, som kan bruges til opsætning af VE anlæg, det vil sige solcelleanlæg og vindmøller.

I alt 9.300 hektar er udlagt som dialogområder.

Forud for høringen har samme plantillæg været igennem en ”forhøring”, hvor kommunen har modtaget 150 høringssvar. Langt størstedelen af høringssvarene er kritiske overfor plantillægget – mange giver alternative forslag til andre måder at placere solceller på – eller anviser andre områder, for eksempel områder op til motorvej.

Hvad er der sket med de høringssvar? Det korte svar er ingenting, når det gælder udpegning af områder til VE anlæg.

Det plantillæg, som i øjeblikket er i høring, er nærmest en tro kopi af den udgave, som borgere allerede har givet høringssvar til. Det er meget foruroligende for alle de borgere i Skanderborg Kommune, som er udset til at være potentielle naboer til solcelleanlæg. Det er et plantillæg, som sætter solcelleanlæg over borgernes interesser, miljøets interesser og naturens interesser. Værdien af natur-og landbrugsområder sættes lavere end områder, hvor naturen i forvejen er belastet af infrastruktur og motorveje.

Kommunens forvaltning har i stor stil affejet alle indsigelser og forslag til andre måder at placere VE anlæg. Det fremgår af administrationens resume til Økonomi- og Planudvalget. Samtidig hører vi, at borgmesteren og andre politikere anpriser den demokratiske proces.

Ord kan være taknemmelige. ”Dialogområder” lyder både demokratisk og inddragende – men realiteten er, at borgerne ikke får indflydelse. Det ligner en skueproces og et forløb, hvor borgerne kan se frem til at blive ”kørt over” når de indkomne forslag skal vurderes og bringes i proces af forvaltningen.

Der er reelt ingen beskyttelse af borgere, der er bosat i de udpegede dialogområder. Dialog betyder i denne sammenhæng, at kommunen går i dialog med projektudviklere om etablering af anlæg. Så kan borgerne blive spist af med et par vandrestier, etableret gennem områder med sorte solceller. Det er den ”dialog” der er tilbage – når først lodsejere, projektudvikler og kommune er blevet enige.

På kommunens hjemmeside kan man læse, at der er tale om en strategisk plan, som skal sikre, at udpegning af områder til placering af solceller og vindmøller ikke kommer til at foregå tilfældigt ud fra tilfældige lodsejeres og projektudvikleres interesser.

”Strategisk” er et andet smart ord at pakke en dårlig plan ind og som skal få det til at se godt ud i offentligheden. Men intet kan være mere misvisende i forhold til realiteterne af planen. Alle bosat i de udpegede 9.300 hektar ”dialogområder” risikerer at blive nærmeste nabo til et solcelleanlæg. Det er faktisk mange tusinde borgere i Skanderborg kommune. Borgere som bor i landområderne, fordi de sætter pris på den smukke natur, og som intet ønske har om at blive nabo til et industrianlæg. Det er blevet ”wild west” og ingen ved, hvem der bliver ramt - det er helt op til tilfældige aftaler mellem projektudviklere og lodsejere. Det har intet med strategi at gøre. Det har heller ikke noget med borgerindflydelse at gøre.

Det kan Skanderborg Kommune simpelthen ikke være bekendt over for sine borgere.

Det er en ommer.