Livet er ikke kun i overhalingssporet

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er så meget vi skal, os mennesker; passe vores arbejde, fritidsaktiviteter, venskaber, kollegafællesskaber, familie og naboerne.

Vi skal motionere, spise sundt, begrænse alkoholen og også gerne være frivilligt engageret i en eller anden forening eller velgørenhed. Og på arbejdet skal vi gerne gøre karriere, udvikle os, lære noget nyt konstant, sørge for ikke at gå i stå men tage på kurser, følge med tiden, holde vores faglighed opdateret, og så videre og så videre. Puh ha, man kan blive helt træt ved tanken om alle de mange krav engang imellem – jeg kan i hvert fald.

På søndag lyder evangeliet fra alle Danmarks prædikestole om Guds rige som er ’midt iblandt jer’, som Jesus siger. En tekst om ikke altid at se Guds rige som noget der hører efterlivet til, men også som den virkelighed vi lever og færdes i hver eneste dag.

Den tekst minder mig om vigtigheden ved, at huske at stoppe op i hverdagen og i livet. Huske at se alt det gode omkring os og måske forsøge at have lidt mindre travlt, og måske også have lidt færre, eller i hvert fald andre, ambitioner i livet.

For sammen med evangelieteksten om Guds rige hører også den gammeltestamentlige tekst om det store træ med den flotte krone og de dybe rødder. Beskrivelsen af det smukke, store træ indleder gudstjenestens læsninger, ligesom træer også den dag i dag indrammer hver eneste dag af vores liv.

Vi ser træer over alt i vores smukke land, især hvis vi husker at få øje på dem. Og der er dét med træer, at træer kan man ikke skynde på. Træer kræver tid, ro, tålmodighed og stilstand for at vokse og sætte rødder. For et træ er det vigtigt at det ikke flytter sig, men at det får en masse tid, år endda, på det helt samme sted.

Ind i vores travle hverdag tror jeg, at søndagens to bibelske billeder har noget at lære os alle. Vi skal huske taknemmeligheden og glæden, og vi skal huske at have mod til ro og stilstand.

Livet er ikke kun overhalingsspor og CV-ræs. Livet er også langsommelighed, tålmodighed, eftertænksomhed og tryghed. Og de værdier og egenskaber kan ikke skyndes; de kræver tid, dybe vejrtrækninger og ro for at kunne opstå, men ingen af os kan holde til et liv uden dem.

Vinteren står for døren, kulden kommer snigende og dagene bliver kortere og kortere, det er mørkt lige så snart klokken bliver 16. Det er en tid som mange af os kæmper med. Vi savner lystet, varmen og de lange dage.

Der er meget at brokke sig over lige for tiden, vejrmæssigt. Og generelt er vi danskere jo rigtig gode til at brokke os; intet binder os så godt sammen som en fælles fjende. Men der er også meget smukt ved vinterens komme; træerne der snart er helt fri for blade; vinden der rusker i os - får os til at mærke at vi er i live; kulden der giver det smukkeste frost i græsset så det knaser hver gang vi betræder det, og gør det fysisk synligt for os at vi trækker vejret, ved at vi hver dag i kulden kan se vores ånde når vi bevæger os udenfor. Der er masser af smukt at sanse, også i denne kolde november-måned og i vintermånederne der kommer.

Der er masser af smukt i livet og i verden – Guds rige er lige her. Livet er lige nu. Vi vælger selv, om vi vil standse op og tage det hele ind eller om vi har så travlt, at vi glemmer at se alt det smukke og skønne vores liv er fuld af. Der er ingen skam i at slå rod og standse op – tværtimod, tør jeg vove at påstå.