Præst: Især et radio-program husker jeg tydeligt - det var ubegribeligt for mig, at et valg kunne få unge til at flygte i frygt
Det, vi vælger at gøre – eller ikke at gøre, har betydning, og det må vi ikke tage fejl af, og det skal vi støtte de unge i at sætte pris på, skriver sognepræst Lise Thorbøll Melchiorsen i sin klumme.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Radioen var en stor del af min ungdom. Før internettet overhovedet var en ting, var radioen min adgang til verden uden for mit værelse, hvor jeg brugte en stor del af min tid.
Særligt ungdomsradioen søndag aften, hvor alt den nye og alternative musik blev serveret for os i programmet ”Det Elektriske Barometer”, var et af ugens højdepunkter.
Eller når breve fra unge som jeg selv i programmet ”Tværs” blev læst højt af Tine Bryld, der som en kærlig og kontant mor tog os under sine beskyttede vinger og ikke var bange for at lytte, når hun med sin beroligende stemme spurgte ud i æteren: Fortæl mig så: Hvordan går det hos dig?
For nogle uger siden strejkede eleverne på en lang række af landets gymnasier i protest over det udspil, som regeringen er kommet med til en ny uddannelsesreform. Retten til at demonstrere er ikke blot en rettighed, vi alle nyder godt af; der følger med den ret også et ansvar, for der bliver lyttet til de unge. Demokrati er ikke noget vi leger, det er alvor, og det mærker de unge forhåbentligt også, at kun ved at deltage i fællesskabet kan de påvirke det.
For mit eget vedkommende var det netop et radioprogram fra jeg var ung, der fik mine øjne op for, hvor vigtigt det er at give sin mening til kende. ”Radiofortællinger”, hed programmet vist, og handlede om unge rundt om i hele verden. Især ét program husker jeg tydeligt. Det handlede om en gruppe unge østeuropæere, der dengang i starten af 90’erne forberedte sig på at rejse fra deres hjemland, da et lokalvalg stod for døren.
Alt efter hvem sejrherren ville blive, ville det afgøre deres mulighed for at blive dér, hvor de allerhelst ville bo og leve. For som politiske aktive var de bange for repressalier og censur, og fremtiden så dyster ud for dem. De havde allerede købt billet, men ønskede ikke at indløse den; lokalvalget ville afgøre deres skæbne.
Det var ubegribeligt for mig, at politik på den måde i en moderne verden kunne have så afgørende indflydelse på unge som jeg selv. Så stor indflydelse, at man følte sig nødsaget til at flygte af frygt for at give sin mening til kende.
Det går mere og mere op for mig, hvordan mit forhold til min næste og til min omverden ikke så meget handler om det, jeg gør forkert. Det handler i langt højere grad om det, jeg undlader at gøre.
Der foregår politiske valg hele tiden, som afgør livet for millioner af mennesker, og selv demokratiske valg, som nu præsidentvalget i USA, vil ændre vilkårene for rigtigt mange mennesker på godt og på ondt. Vores helt almindelige danske folketings- og kommunalvalg har jo også konsekvenser for landbruget, miljøet, arbejdspladser og uddannelsespladser. Det er ikke småting. Konsekvenser for de rammer vi sammen lever i, skal gro og vokse i, og rammer for hvordan vi kan leve vores daglige liv og være hinandens næste.
Men de vigtige ting sker ikke kun ved de store afstemninger. Vores liv er hver dag fyldt af valg. Til- og fravalg. Valg, som ofte uden at vi måske er bevidste om det, kan have stor betydning for andre.
Den gamle Moselov (som blandt andet indeholder de 10 bud) siger blandt andet, at vi ikke må slå ihjel, vidne falsk, stjæle fra andre og vi må ikke have andre guder end Gud selv. Og det er snublende nemt at frikende sig selv: Sådan nogle ting kunne jeg aldrig finde på! Det er nemt nok at gøre det rigtige. Men Jesus strammede faktisk loven og mindede os på, at blot tanken om at slå ihjel, eller tanken om hævn eller had allerede er en måde at fjerne sig fra Gud og hinanden.
Det går mere og mere op for mig, hvordan mit forhold til min næste og til min omverden ikke så meget handler om det, jeg gør forkert. Det handler i langt højere grad om det, jeg undlader at gøre. Og her er listen lang:
Alt det jeg lukker øjnene for, fordi jeg ofte synes, at verden larmer for meget.
Alt det jeg ikke har turdet tale om, fordi det var for svært.
Alt det ansvar jeg har lagt på andres skuldrer, når jeg har tænkt: Det er der nok en anden, der kan tage sig af.
I alle vores relationer – selv med dem, vi elsker allermest, begår vi igen og igen undladelses-synd. Det er sjældent i ond mening, at vi undlader at gøre det rigtige; vi har rigtig mange undskyldninger for at lade være. Men det fritager os ikke fra ansvaret.
Vores til- og fravalg påvirker verden, både i den nære og den store sammenhæng, det må vi ikke tage fejl af. Og det skal vi støtte de unge i at sætte pris på: At være en aktiv del af fællesskabet.