Solceller og vindmøller?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er med rette kommet en masse protester mod, at udvalgte landsbyer i Skanderborg Kommune skal omringes af solcellemarker og vindmølleparker. Er det bare egoistiske landsbybeboere, der hellere vil have aben placeret et andet sted?

Efter min opfattelse ligger problemet et helt andet sted. Det er ikke kun i Skanderborg Kommune, den slags bliver planlagt, og lige som her vækker det protester.

Kommunerne overalt i landet er blevet bedt om at lave klimamålsætninger, der lever op til Parisaftalens mål. Det er i sig selv fint nok, at kommunerne også skal gøre en indsats for at nå disse mål, men spørgsmålet er, om en fornuftig klimaplan ikke kræver en meget mere omfattende og gennemført plan på nationalt og internationalt niveau.

Kommunerne rundt omkring forsøger at leve op til disse målsætninger og laver lokale planer for, hvordan det lige netop skal løses i deres kommune. Straks dukker der – meget belejligt - forskellige firmaer op, der kan tilbyde kommunerne en færdigsyet løsning i form af vindmøller, solceller og, endnu værre, biogasanlæg og Power-to-X-anlæg.

Det kan man sikkert tjene en masse gode penge på, men er det en rigtig måde at løse problemerne med vores energibehov i fremtiden?

Det er helt klart, at der er brug for at holde op med at bruge fossile brændstoffer som kul, olie og gas, og det er også rigeligt dokumenteret, at brug af biomasse heller ikke er nogen klimaneutral løsning. Atomkraft er ifølge FN’s klimapanel også en løsning, der er både for dyr, og som vil tage alt for lang tid at implementere og desuden efterlader fremtidige generationer med et affaldsproblem, der ikke er løst.

Vores fremtidige tilværelse på denne planet er truet, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter, og faktisk er vi nået så langt, at brugen af disse energikilder burde standses øjeblikkeligt. Ikke at gøre noget eller at benægte, at der findes en klimakrise i det hele taget, er også bare at stikke hovedet i busken.

Men forestillingen om, at vi så bare én til én kan erstatte de gamle energikilder med nye og såkaldt bæredygtige energikilder og så bare fortsætte med vækst og forbrug som hidtil, holder simpelthen ikke.

Som Henrik Smit fra Jeksen ganske rigtigt skriver i Ugebladet Skanderborg (6. november 2024), skal man se på klimaeffekten af for eksempel solceller gennem hele deres cyklus fra produktion til udfasning. Det samme kan man sige om vindmøller.

Der findes ikke energiproduktion, der ikke medfører CO₂-udledning i én eller anden målestok. Der er ingen uskyldige energikilder. Solceller og vindmøller er naturligvis bedre end at fortsætte med at brænde fossile brændstoffer af, men det kræver, at de ikke er fremstillet ved hjælp af netop fossile brændstoffer, og for at løse klimakrisen skal hele vores måde at bruge energi på lægges om.

Det er simpelthen nødvendigt at skære forbruget af energi i det hele taget drastisk ned. Det kræver en meget stor samfundsmæssig omlægning, hvor al unødvendig og/eller skadelig produktion bliver standset, og hvor produktionen rettes mod at tilfredsstille grundlæggende menneskelige behov frem for at skabe profit.

Den energi vi så har brug for – og der vil stadig være brug for energi – skal så produceres med minimal CO₂-udledning og så hensynsfuldt over for borgere og miljø som muligt. Det kræver en meget mere omfattende planlægning på både nationalt og internationalt plan end blot det at overlade det til de enkelte kommuner.

Særligt os i de industrialiserede lande, der har langt det største forbrug, har også et særligt ansvar, mens mange lande i det globale syd har brug for hjælp til at opfylde deres behov og få bragt fattigdommen til ophør.

En sådan plan bør ikke gå ud på at placere solceller på ellers udmærket landbrugsjord. Vi står lige nu her i landet i den situation, at nogle af de marginale landbrugsjorde – vådområder og kystnære områder – nødvendigvis skal tages ud af drift, hvis vores havmiljø skal have nogen som helst chance for at komme til hægterne igen. Derfor er der brug for den landbrugsjord, der er tilbage, til at dyrke fornuftige afgrøder. Den skal ikke laves om til golde solcelleparker.

Der kan findes andre og mere hensigtsmæssige placeringer til solceller. De kan for eksempel stå langs motorveje. Man kan også gøre det til et krav til nybyggede større offentlige bygninger eller industrianlæg, at de har solceller på taget, og undersøge muligheden for placering af solceller på de eksisterende bygninger.

Det kunne også gøres mere attraktivt at placere solceller på private boliger. Det kræver alt sammen en anden lovgivning på nationalt plan og fjernelse af de mange bureaukratiske barrierer, der findes.

Det er ikke hver eneste kommune i landet, der råder over et fornuftigt sted at placere vindmøller. Derfor kan placeringen af vindmøller bedst planlægges nationalt, så de kan komme derhen, hvor det blæser mest og generer færrest. Havvindmøller kunne være et godt bud på det.