Farvergården – et farverigt Paradis

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Som Nordeuropas eneste bevarede købstads-farveri var Farvergården helt unik med sit særprægede og velbevarede gårdmiljø midt på Ebeltofts travle hovedgade.

Den står fortsat med beboelse, have og staldlænge, stort set som da den sidste farvermester og hans familie levede og virkede her helt frem til begyndelsen af 1900-tallet.

Midt på gårdspladsen står på majestætisk vis et stort stolt valnøddetræ, hvis frugter og blade gennem mange år blev anvendt til indfarvning. Den tilførte stofferne en smuk gyldenbrun farve, som enhver selvproducerende snapseentusiast til stadighed forsøger at tilføre de ædle dråbers sjæl.

Farvergårdens have er et eventyr. Anlægget strækker sig fra Adelgade til Strandvejen og er om sommeren en oase blot et stenkast fra gadens turistmylder. Nederst i haven kan man fra udsigtshøjen se Ebeltoft Vig, Mols Bjerge og ikke mindst fregatten Jylland til stor glæde for dem, der ikke længere er i stand til at kaste synet særlig langt ud over Vigen.

Haven rummer mange spændende træer og planter, hvis blade, stængler, træsaft og frugter gennem tiderne er blevet anvendt til indfarvning af uldgarner og klædestoffer. Men den vigtigste - og desværre også mest kostbare farve - er blå indigo fra tropeplanten ”indigofera”, som man måtte importere fra fjerne lande helt frem til år 1900.

Under kogningen i ”riveskålen” brugte man femtenkilo tunge kanonkugler til at formale de indtørrede blå farveklumper. Sjældent har tungt potent artilleri været anvendt til så fredeligt et formål som bl.a. at kunne indfarve søværnets blå uniformer.

Men sådan er livet så forunderligt i al sin enkelthed. Kuglerne skulle i folkemunde være overskuds-ammunition fra fregatten Jyllands succesrige slag ved Helgoland i 1864.

Men jeg ofrer nu ikke mit gode navn og rygte på denne ”romantiske” myte i og med, at man anvendte kanonkugler til formålet længe inden 1864.

Blandt de smukke frugttræer findes også det gamle berømte ”Æbeltoft-æbletræ”, der blev anmeldt som en ny æblesort af den gamle farver Johan Petersen.

Det er små skud herfra, der anvendes til ”nyfødte” Ebeltoft-æbletræer, som købsmæssigt er særdeles eftertragtet under byens årlige ”Ebelfestival”.

Æblet smager himmelsk og summer af saft, kraft og friskhed – præcis som et dansk æble skal gøre. Gæster er velkomne til at smage på dette eventyrlige æble, der efter sigende skulle berige nyderen med en helt unik oplevelse og glæde ved livet – næsten tangerende en ”genfødsel”.

Meeen det er nu nok at gå lidt for vidt. Som beskedne jyder besinder vi os for en stund og siger, at det måske ”rækker” et lille stykke hen ad vejen.

I haven findes stadig den grotte, som Farvergårdens familie brugte på varme sommerdage. Haven har mange smukke naturrum formet af dens vækster.

Man er velkommen til at spise medbragt mad i Farvergårdens have og ikke mindst på gårdspladsen under det store valnøddetræ.

Farvergården blev opført i perioden 1700 -1850 og var tidligere en driftig håndværksvirksomhed, hvor der blev farvet alskens garn og klæder for folk i byen og omegnen.

Bortset fra en pause mellem 1788 og 1824, hvor Farvergården blev anvendt som almindelig bolig for skiftende ejere, har Farveriet været i konstant drift fra 1772 og helt frem til 1925.

Den sidste farver, Johan Christian Ovesen Petersen, stoppede i 1925. Men han blev boende på stedet og fremviste herefter selv gården og det ædle håndværk som museum frem til sin død i 1959.

Stolt af sin livsgerning sang han altid med dyb og fast ryst dette vers, når han fortalte om stedet:

Jeg er en ”ydmyg” Farver,

Som skaber mange Glæder

For byens labre Larver

Med mine farverige Klæder.

Byens legendariske søstre Ella og Rigmor Villaume Graff arvede herefter ejendommen. Pga. uoverskuelige vedligeholdelsesomkostninger valgte de at sælge ejendommen til Kommunen i 1974.

Farvergården blev herefter genåbnet som museum. Fra 2011 indgik den som en del af Museum Østjylland, som også omfatter ”Det Gamle Rådhus” og ”Siamesisk Samling”. På alle museerne er der gratis adgang for alle.

Søstrene var uadskillelige og boede deres hele og lange liv sammen på Nørrebakke 4 - ugifte og barnløse.

Via Farvergårdens smukke udstilling får man et dybt indblik i farverhåndværkets magi og i det barske liv, man levede dengang. Men en farveløs tilværelse blev trods alt aldrig deres skæbne.