Den nye skolemadsordning udstiller fattige og børn fra minoritetsfamilier

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Alexander spørger Anna, hvorfor hun ikke spiser med, når de andre elever får deres mad på skolen. Malik må heller ikke spise med i dag. For hans forældre har betalt til madordningen. Men i dag serveres der svinefrikadeller. Og Byrådet har bestemt, at der ikke må serveres noget andet, når menuen mindst én dag om ugen skal stå på svinekød.

SF har kæmpet hårdt for at få indført skolemad. Og de har betonet meget, at det er et initiativ, der særligt hjælper børn fra bunden af samfundet. Men med en ordning, hvor der også er egenbetaling, har forslaget den stik modsatte virkning. Alexander var den første, der spurgte Anna, hvorfor hun ikke skal have skolemad. Men i de næste dage, skal Anna svare flere af hendes klassekammerater og andre, som hun leger med i frikvartererne. Ingen tænker videre over, hvorfor Malik ikke har leverpostej med i madpakken. Men hvorfor spiser han nu ikke med om torsdagen?

Derfor har den nye skolemadsordning kun én virkning. Den udstiller fattige og børn fra minoritetsfamilier.

Så kan vi jo sige, at så laver vi bare en ordning, hvor det er muligt at få tilskud til ordningen. Det kan vi godt. Men så er det de voksne i familien, der bliver udstillet. Forældrene er i forvejen flove over, at de lever af offentlig støtte. Nu skal de igen med hatten i hånden op til kommunen og dokumentere, at de ikke har råd.

Hvis børn skal have skolemad, tager du også muligheden fra forældrene selv at styre deres madbudget. Madens næringsværdi afhænger ikke af prisen. Og hvis forældrene skal indbetale et fast beløb til kommunen for børnenes mad, er det svært at spare, så at der bliver råd til en tur til Djurs Sommerland i begyndelsen af næste måned.

Selv er jeg meget bekymret med hensyn til det budget, der er lagt for skolerne her i Randers. Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget gavn 890 millioner kroner kunne gøre ude i landets kommuner, hvis pengene i stedet blev brugt til ekstra pædagogisk støtte og til flere timer med to lærere i klassen. Det ville efter min mening være en bedre måde at bruge mine skattepenge på.