Mærk efter. Hvis vi ikke kan forstå det, så kan vi måske i stedet mærke det
Advent er ventetid, skriver Susanne Kristensen, sognepræst i Skødstrup Kirke.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Advent er forberedelse til jul. Ordet advent betyder ”han kommer”, og den, som kommer, er Jesusbarnet. Det er ham, vi forbereder os på at tage imod. Men hvem er dette helt særlige barn? Hvad handler julen egentlig om? Og er den værd at vente på?
Ventetid.
Vi kender ventetid fra alle aspekter af vores liv. Vi venter på, at æggene koger færdigt om morgen – og på kartoflerne om aftenen. Vi venter på, at det bliver vores tur til at betale, når vi er ude at handle. Vi venter på at bestille en tid hos lægen , og når vi så har fået tiden, så venter vi på, at det bliver vores tur i køen. Vi venter vinteren ud på, at det igen bliver forår og sommer. Vi venter på nye afsnit af julekalenderne. På Disneys Juleshow. På julemad. Julegaver. Julefred.
Alt godt kommer til den, der venter.
Ja, julen er svær at forstå: At Gud i sin himmel så al den lidelse og fortvivlelse, der var blandt mennesker, og derfor besluttede selv at træde ind i vores virkelighed for at vise os på vej! Det er store ord, der er svære at forstå i sin egentlige udstrækning og betydning. At Gud lod sig føde i et lille barns skikkelse, for at lære os at Gud kan bo i det skrøbeligste, det fattigste, det enkleste, og at han er os nær, når vi er skrøbelige, fattige og enkle. At Gud igennem det lille barns skikkelse ville vække vores kærlighed til ham og til hinanden. At Gud i det lille barn kom os så nær, at vi kunne røre ved ham, og at verden derved skiftede karakter og blev fyldt med håb. Og at alt dette gentager sig hver eneste jul.
Måske kunne julens følelse blive endnu mere levende i os, hvis vi ind imellem standsede op - midt i travlheden - og bevidst huskede på dens egentlige indhold – lod det leve mere med i vores advent og jul.
Mærk efter.
Hvis vi ikke kan forstå det, så kan vi måske i stedet mærke det. Vi kan nemlig kende det på, hvad det skaber i verden. Vi kan se på os selv, se hvad det skaber i os: igennem hele adventstiden tænder vi lys og skaber hygge i vores hjem. Vi forbereder os til julen og pynter, bager kager og laver mad, for at alt kan være klart til juleaften, til når det sker – eller vi glæder os over, at andre gør alt dette, hvis vi ikke selv kan! Vi har så mange traditioner, der må opfyldes, for at advent og jul kan føles helt rigtigt.
»Det folk, der vandrer i mørket…«
Midt i alt dette kan vi nogle gange næsten glemme, hvorfor det er, vi holder jul, glemme at Jesusbarnet bliver født midt iblandt os. Men hvis vi ser på alle vores handlinger, så lever julen og hele dens budskab til os meget stærkt i vores sind. Måske kunne julens følelse blive endnu mere levende i os, hvis vi ind imellem standsede op - midt i travlheden - og bevidst huskede på dens egentlige indhold – lod det leve mere med i vores advent og jul.
For i det budskab er der så meget glæde – glæden lyser og stråler ud af juleevangeliet – ud fra barnet i krybben i den fattige stald, og den stråler ikke kun til dem, der i forvejen har meget og er glade. Den stråler også til dem, der må undvære – til alle dem, der ligesom barnet er fattige, og det kan vi mennesker være på mange måder: Måske må vi undvære dyre julegaver eller gaver i det hele taget, måske må vi undvære fællesskab eller savne nogle af dem, vi holder allermest af. Gudsbarnet fødes ind i den yderste fattigdom – for at dele enhver fattigdom med os.
»… skal se et stort lys«
Netop der i den fattige stald udbreder Gud sit strålende lys. I mørket og stilheden julenat folder Gud sin kærlighed ud på jorden, så den når og omslutter hvert eneste menneske og fortæller os alle om, at godhed findes, og at Guds kærlighed er større end alt andet – også større end livet og døden. Julenat er alle vi mennesker – uanset hvad vi har og ikke har – forenet i hans kærlighed og forenet også med dem, der ikke mere lever iblandt os, men som stadig er i Guds kærlighed. Adventstiden kan åbne os for, hvad julen egentlig er. Hvis vi midt i den dejlige adventshygge og forberedelserne husker, at advent betyder, ”han kommer” – og varmer os ved det – så vil den julestemning, som vi vist alle længes efter, lettere fødes i os.
Glædelig advent.