»Solceller giver plads til naturens trivsel«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Debatten de sidste par uger i Ugebladet om Energipark Mesing har været livlig indtil det stormende. Heldigvis har det ikke været til debat, om der er behov for den grønne omstilling. Det er glædeligt.

Der kan ikke herske tvivl om, at klimaet og biodiversiteten udvikler sig i en meget bekymrende retning i disse år. Udviklingen går hurtigere, end klimaforskernes prognoser har kunnet forudsige det. Så det haster med at nedbringe vores CO₂-udslip.

Af Skanderborg Kommunes Klimapolitik fremgår, at i år 2030 skal al den el, som bruges i hele Skanderborg Kommune, komme fra vedvarende energikilder – sol, vind og jordvarme.

Det er en beslutning som forpligter. Det er at tage ansvar. Det er også en beslutning, som kræver store og nok også modige beslutninger i et en tid, hvor der er kommunalvalg lige rundt om hjørnet.

Nogle frygter, at solcelleanlæg i det åbne land ødelægger naturen. Her tænkes sikkert mest på den landskabelige påvirkning. Mange frygter, at udsigten fra køkkenvinduet forringes. Det er let at forstå, at så store anlæg vækker mere bekymring hos naboer end hos dem, der bor længere væk.

Skanderborg Kommune har storslåede landskaber og en hel del god natur; men halvdelen af kommunens areal består af landbrugets marker, hvilket der i meget høj grad er taget højde for i kommunens planlægning.

Arealer, der udlægges som dialogområder, hvor der måske kan etableres vedvarende energianlæg, består næsten alle af konventionelt dyrket produktionsjord. Jord, der i dag dyrkes intensivt med foderafgrøder, primært til svin.

Den intensive produktionsform kræver at der tilføres næringsstoffer i tilstrækkelig mængde, samt at der anvendes kemikalier ”for professionel plantebeskyttelse i planteproduktionen”, som det så poetisk formuleres i annoncer for Seges’ håndbog ’Planteværn 2024’.

På disse marker er den biologiske mangfoldighed banket helt i bund, og der er stort set ikke meget natur at finde. De er biodiversitetsørkener.

Hvad natur angår, så er der faktisk, sammenlignet med den almindelige produktionsjord, meget store muligheder i og omkring solcelleanlæg.

Med den rette pleje, som blandt andet er ophør med brug af sprøjtegifte og gødningstilførsel, vil der være mulighed for at give plads til mange forskellige planter og dertil hørende en tilsvarende større mængde og variation af dyr såsom biller, sommerfugle og bier med flere, som vil være fødegrundlag for små rovdyr.

Her vil fugle trives. Der vil være flere af dem, og nye arter vil komme til. Vi får en positiv spiral sat i gang!

Tænk, hvis vi kunne få flere syngende lærker i himlen over Skanderborg Kommune og samtidig dyrke strøm til biler, boliger og så videre.

Selve anlægget med solpanelerne er rigtigt nok skæmmende i sig selv. Derfor skal der naturligvis skærmes af for indblik. Dette kan gøres ved at plante et bredt levende hegn.

Nogle vil mene det er et skønmaleri; men det er det bestemt ikke! Det er selv sagt nødvendigt, at der allerede fra projektstart planlægges med henblik på at arealerne udlægges og plejes relevant med henblik på at fremme så megen naturværdi som muligt.

Danmarks Naturfredningsforening Skanderborg har givet en udførlig beskrivelse af hvordan det kan gøres, i et høringssvar til det aktuelle kommuneplantillæg, der sætter rammerne for hvor der kan være energianlæg og hvordan deres natur skal plejes.

I takt med, at antallet af landbrug er faldet, er produktionerne blevet større, og det samme gælder for markerne. Det er rationelt og dygtigt industrielt drevet landbrug, men naturen har bare betalt den helt store pris for denne produktivitet, blandt andet ved fjernelsen af kilometervis af levende hegn.

Disse læhegn er ikke bare savnet af mennesker, men savnes i særlig grad af alle de dyr og planter, som her fandt ro og plads til at spire, søge føde og bygge rede med mere.

Derfor mener Naturfredningsforeningen - i modsætning til Skanderborg Kommune - at et fem meter bredt levende hegn omkring solcellerne er alt for lidt. Ved at øge bredden til mindst 10 meter og samtidig bygge hegnet op med en forskellige arter af buske og træer, hvoraf en væsentlig del skal være bær- eller frugtbærende, opnår man rigtig gode muligheder for, at der med tiden udvikles natur med god biologisk mangfoldighed.

Her vil man kunne se musvågen sidde og spejde efter bytte, og man vil høre mus og pindsvin pusle i græsset. Ikke at forglemme forårets fuglesang i hegnet.

I tillæg vil der blive plads til en sti i hegnet, hvor naturens gang vil kunne følges, og hvor der med tiden vil kunne plukkes en moden hasselnød, hvis ikke det røde egern kommer først.

Som nævnt er det vigtigt, at udvikling af god natur i energiparkerne indtænkes i projekterne lige fra starten.

Det er afgørende, at både udvikler og lokale er aktive i en tidlig konstruktiv dialog. Det er altid godt at være proaktiv. Overvej hvilke muligheder en energipark kan give jeres lokalområde. Stil krav til anlæggets udformning og den naturforvaltning og udvikling, der vil kunne ske.

De sommerfugle, der trives i læhegnet eller på jorden imellem panelerne i anlæg, hvor der er tænkt på natur og biodiversitet, vil måske flyve hjem til din have.

Og endnu en gang - nej det ér ikke det rene skønmaleri. Det er vist, at energianlæg designet med biodiversitet for øje rummer væsentlig flere insekter og fugle målt på både antal og arter end i anlæg, der ikke er designet med denne målsætning.

Så stil op, stil krav, så får I lokalt - og vi alle - mere biodiversitet i naturen i Skanderborg Kommune.