Kolindsund Sø - et projekt der kan gavne både miljøet og lokalsamfundet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Uddrag af fagfolks argumenter for retablering af Kolindsund Sø:

Det diskuteres hvorvidt skatteyderne skal betale for, at sundbøndernes jord beskyttes mod oversvømmelser. Det diskuteres også, om ikke Kolindsund Sø skal etableres, fordi den lavtliggende jordbund volder stadig større problemer.

Professor Stiig Markager, institut for Ecoscience ved Aarhus Universitet erklærer, at kvælstofudledningen til farvandet ud for Grenaa skal reduceres med 182 ton for at nå vandrammedirektivets mål. Ved etablering af søen og ophør af landbrugsdriften sænkes kvælstofudledningen med 80 ton om året. Udover dette vil søvandet som estimat sikre, at 200 ton kvælstof omdannes til luftart, der bobler op i atmosfæren, og dermed ikke udledes i havet - mere end nok til at sikre EU-kravet. Ud over dette estimeres det, at den årlige reduktion af CO2 til atmosfæren udgør 44.000 ton.

Der er også en klimagevinst ved at slukke for de tre pumpestationer, der skal arbejde stadig hårdere for at hamle op med den stadig stigende vandmængde i Sundet.

Et andet væsentligt argument for søprojektet: Genskabes søen i sin fulde udstrækning, bliver der tale om en attraktion i samme internationale klasse som den unikke Hornborgasø i Sverige, der også er en genskabt sø.

Arkitektskolen i Aarhus peger på, at en ny sø på 2500 ha vil kunne bære to-tre helt nye landsbysamfund, der med en effektiv infrastruktur, kan tiltrække tusindvis af aktive familier med vellønnede jobs i Grenaa, Randers og Aarhus.

Spøgelsesagtige byer langs Sundet, vil få et alvorligt boost, ligesom byer hvor forretninger lukker på stribe: Kolind, Ryomgård med flere. Hvis der kommer op imod 100.000 turister til Kolindsund, vil det give ny næring til forretningslivet. - Kolind vil igen kunne kalde sig ’Sundets hovedstad’.

Alt i alt et massivt vækstpotentiale for både Nord- og Syddjursland, en vækst der i den grad efterspørges.

Drikkevand i Grenaaområdet kan være i fare. Det salte grundvand kan på et tidspunkt blande sig med grundvandsboringerne.

En væsentlig problemstilling ved Kolindsund er det salte vands beliggenhed i undergrunden. Ud fra den nuværende viden, er der grund til at antage, at det salte grundvand, på et tidspunkt vil kunne true dyrkningslagende i Sundet. På sigt kan også drikkevandsforsyningen til især Grenå by være truet.

Kolindsund som sø vil presse det saltholdige grundvand betragteligt ned i undergrunden.

Til slut skal det anføres, at formanden for Djursland Landboforening har udtalt, at hvis samfundet vil oversvømme Kolindsund, og det er muligt at realisere projektet, så skal man da gøre det.

Landbruget vil ikke stille sig i vejen, men man skal gøre det i respekt for den private ejendomsret, og sørge for, at man har de berørte lodsejere med på det

Undertegnede er umådeligt spændt på, om den dybdeborende undersøgelse der er vedtaget, vil kunne bekræfte nogle af de ovenstående udsagn fra diverse fagfolk.«