Oldemors glæde over sit barnebarn

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er så mange triste historier og hændelser i de fleste aviser, så derfor vil jeg bringe lidt lys i mørket set fra min side.

Jeg har lyst til at fortælle lidt om min glæde ved mit yngste oldebarn. Han er levende, nærværende og altid klar til at hjælpe. Han er syv år gammel og går naturligvis i skole.

Da jeg ikke selv kører bil, bliver jeg hentet, når jeg skal på besøg, for eksempel når han er hos sin far. Er han ikke optaget af at hjælpe sin far elller farfar på værkstedet med at bygge fuglehuse eller save i noget træ, kommer han ud til bilen for at bære min taske eller give mig en hånd til udstigning.

Han er utroligt hjælpsom og tænker meget på andre, samt at være aktiv i køkkenet ved madlavning og bagning. Er videbegærlig og kvik, husker på ting, der bliver talt om. Leger med hundene, hvis de har lyst, eller kører rundt med farfar når der skal klippes græs. Ingen ballade ved sengetid, sikkert fordi han altid er så aktiv. En skøn lyshåret unge. Tak for ham. Oldemor på 92.