Hverdagsglæder på Mols - fra Slagter Kruse til Dejret Bryghus
En dag på Mols byder på lokale delikatesser, hyggelige samtaler og uventede opdagelser i små landsbyer.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
».Efter morgenkaffen og rundstykkerne, der er købt i brugsen i Tved, foreslår fruen en tur til byen.
Vi kører til Slagter Kruse i Tved, hvor Den Stolte Slagter fra Grenå har opstillet sin slagtervogn.
Dejligt med hjemmelavet pålæg igen i den rigtige tykkelse og et stort udvalg af kød udskåret som man ønsker.
En hyggelig sludder med familien Kruse, Hans Ole og Bente (har du hørt.........). Nej, det tager vi en anden gang.
Vi fortsætter til Bellis Blomster, også i Tved, fruen vil have en buket til hygge i stuen.
Så går turen hjemad til Skødshoved, men da vi kører gennem den lille by Dejret, forbavses vi over, at den lille by har deres eget bryghus – Dejret Bryghus.
Vi må naturligvis have et par lokale juleøl med hjem til ”eftermiddagskaffen” .
Ja, det er dejligt at bo på Mols, men der er pokkers langt til regionshospitalet i Randers.
Som Dan Türell har sagt: »Jeg holder af hverdagen.««