Borgmesteren lavede gak i gågaden. Hvis andre politikere gjorde det samme, ville det være tragikomisk

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Byen har fået ny borgmester. Hov, det er da efterhånden en gammel og velkendt nyhed. Alligevel tåler den en gentagelse. Han hedder Anders Winnerskjold, og for nogle dage siden gik han gennem Strøget iført kasket og solbriller. Inkognito spurgte han forbipasserende om byens nye borgmester, og morskaben skulle kulminere, når Winnerskjold tog hatten og brillerne af og afslørede, at det – fnis – skam var selveste borgmesteren, der pjattede.

En ung mand genkendte dog ikke borgmesteren, heller ikke uden hat. Det kan forekomme som socialrealistisk komik, men den fornuftige, unge mand på gaden (ikke Winnerskjold), repræsenterer sikkert aarhusianerne som aarhusianerne er flest. For hvem er de, dem derinde i byrådssalen? Ved de det overhovedet selv?

Man er i alvorlig tvivl.

Det går stærkt oppe på rådhuset. Ikke med at gennemføre politik. Der skiftes parti i højere tempo, end kørselsretningen på Vesterbro Torv ændres. I denne byrådsperiode har fem politikere forladt byrådet. Seks har skiftet parti. Rekordindehaveren i varierende medlemskaber af et i troværdighedsundergravende omfang tilhører Polly Bak Dutschke. Hun blev valgt som socialdemokrat, følte sig senere som radikal og er nu (eller i hvert fald i skrivende stund) hos Moderaterne, der på den måde er blevet repræsenteret i byrådet. På samme måde har Liberal Alliance og senest Alternativet fået plads. Thure Hastrup fik helt forståeligt nok af spliden i Enhedslisten, gik lidt rundt for sig selv, indtil han fandt et passende alternativ.

At byrådet ikke bare er i fysisk forandring, blev cementeret i denne uge, da SF’eren Jan Ravn Christensen trådte ud. Han har siddet i byrådet siden 2010 og har i sit byrådsarbejde været en type, som synes at forsvinde i en tid, hvor vedholdenhed, viden og vid lader til at være i lav kurs.

Jan Ravn Christensen var ikke endnu en ukendt anybody, men en politiker, der var mere optaget af, hvad han sagde, end at det var ham, der sagde det. Da han onsdag forlod salen sidste gang, tog han en seriøs tilgang til sagerne, viden om grundlaget for tidligere byrådsbeslutninger, en politisk hukommelse og for fløjen noget så usædvanligt som selvironi, med sig.

At han blev sendt afsted med byrådskollegers taler om Fifa-spil, øl-drikkeri på Cykelbanen og drukture i almindelighed, understreger blot, hvad der er tilbage.

Jan Ravn Christensen er desværre hoppet af karrusellen, hvor de folkevalgte stadig kravler rundt, skifter pladser og kigger så meget indad, at de bliver rundtossede. De lader til at miste retningssansen og kan ikke forstå, at afstanden til virkeligheden øges, og troværdigheden udhules i samme takt.

Tilbage står den unge mand på gaden, der ikke ved, hvem Anders Winnerskjold er. Spurgte man flere, ville svaret være det samme. Spurgte man om kendskabet til andre byrådsmedlemmer, ville Aarhus ligne et stort spørgsmålstegn. Og det er ikke aarhusianernes skyld.