Partihopperne: Utroværdighed øger politikerlede i Randers Kommune
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Så nåede vi i Randers Kommune også at få en formentlig Danmarksrekord med byrådsmedlem Bo Ratz’ fire partihop siden 2021, ifølge kommunalforsker Roger Buch.
Professor fra Institut for Statskundskab Helene Helboe Pedersen, der forsker i politisk repræsentation, udtrykker det klart: ”Men spørger man vælgerne direkte, så er partiskift et brud på den demokratiske kontrakt og den systemiske tillid.” Hun tilføjer: ”I værste fald kan det føre til mere politikerlede. Og det kan føre til lavere demokratisk engagement, hvilket påvirker stemmeprocenterne og hvorvidt vælgere bidrager konstruktivt til debatter på sociale medier.”
”Vælgerne finder det utroværdigt, og det bidrager til fortællingen om, at politikere ikke er til at stole på,” udtaler hun.
Som bekendt er politikere bundskrabere i en troværdighedsskala (Epinions), lige under journalister og bilforhandlere. Det ”positive” ved partihop og løsgængere her i Randers for nærværende er, at man ikke kan skubbe politikerne længere ned på skalaen.
I de fleste tilfælde er de officielle begrundelser for partihop ofte politiske uenigheder. Men i virkelighedens verden er dette helt forkert, da de forskellige partier og listers partiprogrammer er godkendt af alle kandidater for den indeværende valgperiode.
De virkelige årsager er personlige og strategiske begrundelser. Parolen er, at kandidaten i første omgang melder sig ind i det parti, hvor vedkommende har størst chance for at blive valgt. Eksempler: I Pape-power-perioden skiftede Christina Kjærsgaard fra Venstre – med yderligere begrundelse om, at der var højere til loftet hos de Konservative.
Højdespringeren i partihop, Bo Ratz, skulle bruge flere ind- og udhop hos de Konservative for at finde frem til, som han udtrykker det: ”Der var samarbejdet næsten ikke-eksisterende.” Den nuværende konservative formand, Morten Ballegaard Sørensen, udtaler til pressen om Bo Ratz, at han oplever ham som ”en hykler og populist, der kun tænker på sig selv i stedet for at tænke på Randers.” Det bliver spændende at høre, om han vil kæmpe for eller imod Klimabroen, eller om han melder sig ind hos de Radikale – på den ene side og på den anden side.
Den tidligere socialdemokrat Anker Boje, der kæmpede imod sin egen borgmester Torben Hansen på grund af hans påståede dårlige ledelse og manglende interesse for den sydlige del af kommunen (sognerådspolitik), havde af den grund ambitioner om at blive ny borgmesterkandidat, hvilket som bekendt mislykkedes. Nu vil han så føre rød politik i en borgerliste.
Da der stadigvæk er løsgængere, og der kan ske flere partihop i Randers Byråd, fortsætter føljetonen på underholdningsniveauet.
Alvoren er dog, at når man mødes i forskellige sammenhænge og taler med folk, er der en opgivende holdning, som er til stor skade for vores kommune. Det besværliggør også muligheden for at tiltrække kompetente byrådskandidater.