Lys er liv

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vi nærmer os vintersolhverv – den mørkeste tid på året, og vi samles omkring julelysene for at hygge os med hinanden, mens vi venter på, at året vender, så lyset kan komme tilbage.

I gamle dage var det lyset fra det fælles bålsted, der helt konkret holdt familien i live hen gennem vinteren. Nu om dage tager vi måske i stedet en tur sydpå for at blive tanket op med lys nok til at kunne stå den mørke tid igennem. Vi er ikke helt så afhængige af lyset rent fysisk, men det kan også have stor betydning for at den mentale trivsel, at vi får lys nok.

Vi deler altså erfaringer med vores forfædre, når det handler om lysets livsvigtige betydning. Noget af den erfaring kom også symbolsk til udtryk i den gamle skik med at tænde to store lys på bordet juleaften: ét for manden og ét for kvinden i huset. Hvis ikke de begge stadig brændte, når man stod op juledag, så tog man det som et dårligt varsel – for lys er liv.

Også på Bibelens allerførste side mødes vi af det udsagn. Som det første siger Gud: ”Der blive lys!” Der måtte lys til, inden noget andet liv kunne leve og trives i verden. Lyset er forudsætningen for livet.

Meget snart skal vi genhøre det velkendte juleevangelium, som Lukas fortæller det, om fødslen af det lille Jesusbarn. Det indfanger på sin egen måde, hvordan Guds lys kom til verden.

Men i Johannesevangeliet fortælles det på en anden og lidt mere abstrakt måde. Her hedder det: ”Lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det!”. Det er en henvisning til, hvordan Gud bragte liv ind i verden gennem lyset – ved tidernes morgen og igen, da han sendte sin søn til os. Han kan være det lys, der bringer liv, og som spreder mørket – både udenfor og indeni os:

Kom, løft din glædes vinger glem din sorg og hjertekval tænd lys bag alle ruder plant et træ på tredje sal det lyser overjordisk om os, der haster hjem ved aften langs en skyline som det ny Jerusalem.