Ny direktør for Sparekassens online afdeling
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Peter Runo Elsnab, 46 år, er ansat som afdelingsdirektør i KRON, som er Sparekassen Kronjyllands onlineafdeling.
Her skal han sammen med sine kolleger holde KRON åben til klokken 20 på hverdage og om formiddagen i weekenderne. Peter Elsnab og hans kompetente kolleger kan tilbyde det samme som de øvrige rådgivere i Kronjylland, og så kan de med deres øgede tilgængelighed bedre give kunder og potentielle kunder mulighed for møder på tidspunkter, hvor det passer kunden.
Privat bor Peter Runo Elsnab med sin hustru og deres tre drenge i Stevnstrup. Drengene spiller alle fodbold, og han er selv træner for en af drengenes hold i IF Alliancen. Han får ikke selv spillet fodbold mere, men han tager ofte et slag padel.