Vildt projekt med tamme resultater: Hvad skal de nu snakke om inde på rådhuset?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der var en overgang, hvor det var særligt ejendommeligt at følge med i byrådsdebatten. Pludselig kunne et af de medlemmer, man ellers anser for at være nogenlunde forstandigt, rejse sig, åbne munden og sige ting, man aldrig havde forestillet sig, og som man ikke kunne regne ud, hvad skulle betyde.

Der blev sagt ord i familie med »udfaldsrum«, »samskabelse« og »hverdagsinnovation«. Hvad det betød, og hvad det betød for aarhusianerne, var noget uklart. Men andre byrådsmedlemmer, der også havde været på kursus, nikkede indforstået, når de genkendte de flotte ord.

Senest har »de vilde problemer« fyldt kalendere, printeren og taletiden i Aarhus Kommune. Intentionen er sådan set fin: at udpege særlig komplekse samfundsproblemer og gerne i en ny form arbejde målrettet for at løse dem. I Aarhus er de vilde problemer unges mentale sundhed, at sundhed skal ind i alt, rekruttering og kompetencer, klima og bæredygtighed, blandede bydele og den demokratiske samtale. Uden tvivl spændende og vigtige emner – særligt hvis man gør noget ved dem.

Aarhus Kommune er hårdt ramt af hang til projekter, seminarer, møder og processer. Sådan er det også gået med projekt de vilde problemer. Pludselig kunne man se folkevalgte sidde i rundkreds i rådhushallen og tilstræbt indsigtsfuldt tale om »portefølje af prøvehandlinger«. Det var, som om kropssproget slet ikke kunne følge med til alle de nye ord alle og de flotte plancher.

Aarhus har måske været den kommune i landet, der har været mest ivrig ved flipoveren, men fænomenet de vilde problemer findes i snart sagt alle kommuner af en vis størrelse og med et selvaktiveringsivrigt embedsapparat. Bøger og konsulenthuse står klar med omfattende og sikkert ikke billig hjælp til processtyring. Blandt andet har Sigge Winther Nielsen gjort vilde problemer (eller måske rettere sagt proces med snak om de vilde problemer) til sin levevej via Institut for Vilde Problemer. Han taler bl.a. om en »rød konflikt- og kortionsfyldt pool«, og det var vist nok ikke Gellerupbadet, han mener. På Institut for Vilde Problemer opererer man ud fra principper som – og hold nu fast: »skynd dig langsomt«, »vis dit shitty first draft« og »elsk processen, selv om den hader dig«.

Nu har den borgerlige fløj i byrådet mistet de varme følelser for processen. De har fået nok af vilde powerpoints, kaffe fra termokande og seminarer afholdt i nytænkende og kreative omgivelser. Projektet har haft begrænset effekt på aarhusianernes hverdag, lyder erkendelsen. På onsdagens byrådsmøde fremlagde Venstre, De Konservative, Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne et forslag om at bremse projektet, der hidtil har holdt embedsfolk beskæftiget. I stedet skal indsatsen rykke tættere på borgerne, tættere på dem, der er belastet af faglighed og dermed også tættere på en løsning. Det lyder i sig selv ret nytænkende.

At basse ned for projekt de vilde problemer og i stedet gøre noget ved dem lyder som en god idé. Det er glædeligt, at den blå blok omsider har fundet noget at stå sammen om. At det skulle være noget så fjernt som tids-, handlings-, og konsulentdræn i kommunen om et emne, som dybest set ikke interesserer andre, end dem der lever af det, er i sig selv tankevækkende fjernt fra hverdagen hos aarhusianske borgere og virksomheder.