»Hvad med at prøve et nytårsforsæt, som ingen kan gøre alene, men alle kan bidrage til«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mange beslutter sig for, at i det nye år vil de leve sundere, flittigere, mere opmærksomt. Efter nogen tid kan det dog være svært at leve op til, og de store visioner visner og dør. Hvad med at ændre strukturen i nytårsforsættet, så det ikke kun handler om din egen sundhed, lykke eller stålsathed? Hvad med at beslutte et forsæt, som INGEN kan gøre alene, men ALLE kan bidrage til?

Det fordrer en lille tur til den nærmeste sø eller vandhul. Dér skal du kaste en lille sten i vandet og se, hvad der sker: selv en lille bitte sten forårsager ringe i vandet, der længe bliver større, inden de optages i vandoverfladen. Selv en lille bitte indsats har en kæmpe stor virkning. Det er en naturlov, som understøttes helt utrolig godt af julens budskab. Julens budskab, der først for alvor spredte sig, efter ”magerne” (de vise) havde aflagt besøg i fødestuen her ved Helligtrekongerstid.

Der står en mand i Østerland

og kigger på en stjerne.

Du milde himmel, råber han,

det overgår min hjerne,

en kongesøn er født. Jeg tror,

at han kan bringe fred på jord.

Så må vi af sted nu, når stjernen er klar

- Både Kaspar og Melchior og Balthasar.

Sådan begynder ”Visen om de vise mænd”, som Bruno Rasmussen skrev for en del år siden. Den synges på ’røvervisen’ fra Folk & Røvere i Kardemommeby, og den er fyldt med sjove ordspil og rim – og alvor. Én af kamelerne ligner os, når vi ikke orker at fortsætte med det lange, seje træk og derfor ønsker at gi’ op og la’ stå til:

»Den stædigste kamel vil hjem, den gider ikke hyppe, men Kaspar si’r: I Betlehem, dér finder vi en krybbe. Så ka kamelen lidt igen, og stjernen viser vej derhen.«

Visen fortæller, at det nyfødte barn i krybben på alle måder er noget, der går udover vores forstand, men som kan forandre verden. »Jeg tror, at han kan bringe fred på jord«

Sludder, vil nogle statsministre eller naboer sige, verden er mørkere og farligere end nogensinde før! Hvordan skulle et barn – selv hvis det skulle være Guds Søn – kunne bringe fred?

Det drejer sig om tro. Det drejer sig om håb. Det drejer sig om kærlighed. Alt det et nyfødt barn kan få os til – at tro, håbe og elske. Stik imod alle statistikker, al fornuft og al kølig beregning.

Barnet giver os tro på fremtiden – ikke fordi det er nemt, men fordi vi vil det for barnets skyld. Håbet sætter sig igennem, når barnet kommer. Kærligheden får os til at handle.

Når barnet kommer, ønsker vi os fred. Vi tror og håber på fred. Julefreden hører ikke op, når juledagene er forbi, selvom det kan se sådan ud, når vi ser på de mange krige i verden.

Så kan det nye år bare komme an. Vi vil satse på freden. Takke for freden. Ja, arbejde for freden. Begynde lige her og lade freden sprede sig som ringe i vandet.

Godt Nytår.