Man må ikke blive syg af at være pårørende
De pårørende må ikke tages for givet.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Der er mange slags pårørende. Jeg er selv pårørende til en krigsveteran, og jeg er frivillig leder af en pårørendegruppe på Veteranhjem Midtjylland i Aarhus. Pårørendegrupper er vigtige, fordi der er brug for at mødes med ligesindede. Nogen, man ikke behøver forklare så meget. Nogen, man kan støtte sig til og have et fællesskab med. For det kan være ensomt at være pårørende.
Der findes mange slags pårørende. Det kan også være til mennesker med psykisk sygdom.
”De pårørende” – det var titlen på en dokumentarfilm, som jeg så på biblioteket, med after talk med de medvirkende.
Filmen handlede om at være pårørende til svært psykisk syge børn, også voksne børn. Man oplevede, hvordan forældrene konstant frygtede det næste telefonopkald – for det kunne være, at deres voksne barn var blevet indlagt akut på psykiatrisk afdeling med psykose. Eller de var selvmordstruede i en sådan grad, at forældrene levede i evig frygt for, at det værste skulle ske. Flere af forældrene – de pårørende – havde været under pres i så lang tid, at de selv blev syge og gik ned med depression.
De lokale afdelinger af Sind kan fortælle historier, der ligner.
Der er også børn, der er pårørende. Det kan være til forældre med psykisk eller fysisk sygdom. Eller søskende med et misbrug.
Og så er der alle de mange pårørende til vores ældre, som ikke længere kan klare sig selv. Som er demente eller bor på plejehjem af andre grunde.
Det er hårdt arbejde at være pårørende. Og man må ikke blive syg af at være pårørende. Men nogle gange sker det alligevel. I Aarhus Kommune har vi Center for Pårørendesamarbejde. Her kan man få støtte og vejledning. Og der guides til en lang række frivillige organisationer, som tilbyder hjælp.
Men det er vigtigt at fastslå, at pårørende ikke er det samme som frivillige. Man kan ikke forvente, at pårørende optræder som frivillige med gratis arbejdskraft.
De pårørende har selv behov for omsorg og støtte.
Aarhus Kommune bør have en klar pårørende-politik, hvori vi formulerer, hvilken hjælp vi vil tilbyde som kommune, og hvad de pårørende kan forvente. Men det er vigtigt, at den ikke blot bliver til inde på rådhuset. Den skal udformes i et samarbejde mellem kommune og pårørende.
For vi er stærkere sammen.