Prisen for mere kvalitet i uddannelserne kan blive højere, end vi har råd til

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

En indsprøjtning på mere end 2 mia. kr. til mere praksisnære uddannelser, til at sikre højere kvalitet, fleksibilitet og mulighed for livslang læring.

Det lyder alt sammen skønt. Men ifølge regeringen skal en del af finansieringen til initiativet findes ved at afkorte en lang række professionsuddannelser.

Hvis det står til regeringen, skal uddannelserne skæres med 15 ECTS-point, hvilket svarer til en afkortning på tre måneder. Det giver os i fagbevægelsen store panderynker.

Regeringen præsenterede for ikke længe siden sit reformudspil for de professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser. Udspillet indebærer et markant kvalitetsløft af professions- og erhvervsakademiuddannelserne. Et kvalitetsløft, som i den grad er tiltrængt.

Det er utrolig positivt, at regeringen lover højere kvalitet i uddannelserne. Men når det sker på bekostning af tre måneders uddannelse, klinger det hult.

Professionsuddannelserne spiller en afgørende rolle i vores velfærdssamfund i alle dele af landet. Fra Vendsyssel til Vordingborg. Fra Kolding til København. De uddanner dygtige og kompetente mennesker til at passe på vores børn og unge, til at vejlede og rådgive, hvis livet bliver svært, og til at pleje og give omsorg, når vi bliver syge.

Men det går ned ad bakke med søgningen til de fire store professionsuddannelser. Statistikker viser, at stadig færre ønsker at blive pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og lærer. Mange og stadig flere dropper ud undervejs på uddannelsen, og alt for mange fravælger professionerne efter nogle år i arbejde.

Det er alarmerende. Og vi i fagbevægelsen tvivler stærkt på, at en afkortning af uddannelserne vil bidrage positivt på de statistikker.

Samtidig ændrer samfundet sig med hastige skridt. Kravene til, hvad professionsuddannelserne skal uddanne til, bliver større. Vi bliver dygtigere og kan behandle flere og mere komplekse sygdomme. Nye velfærdsteknologier kommer til og spiller en stadig større rolle i opgaveløsningen.

Ungdommen er hårdt presset, og et stigende antal børn og unge kæmper med psykiske udfordringer. Det forudsætter alt sammen nye kompetencer hos de studerende. Kompetencer, som kræver tid og fordybelse.

Danmark har brug for dygtige og kompetente mennesker til at løfte de opgaver, som velfærdsstaten kræver. Derfor er det afgørende, at de studerende får den nødvendige tid til læring, dannelse og udvikling.

Det får de ikke ved at afkorte professionsuddannelserne.