Jeg er ufrivilligt havnet i en musikalsk afhængighedsspiral
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
De sidste fire uger har jeg haft den samme sang på hjernen. Igen og igen, samme bid af melodien og de samme ord fra omkvædet. I begyndelsen sang jeg med glæde med på ordene, efter den første uge nynnede jeg med, men da sangen på tredje uge kørte i samme rille, forsøgte jeg ihærdigt at ignorere den. Men … jo mere jeg forsøgte at få sangen til at stoppe, jo mere insisterende blev den. Det var som om, hjernen ikke lystrede.
Jeg læste mig til, at hjernen belønner sig selv ved at genkende behagelige mønstre af lyde eller billeder. Til min skræk opdagede jeg, at jeg ganske ufrivilligt var havnet i en musikalsk afhængighedsspiral. Min hjerne gentog den samme melodistump i et konstant loop for at få sit fix. Så for at slippe af med sangen, kastede jeg mig ud i fem måske-virker-de-råd:
- Synge en anden sang igen og igen. Som præst er der sange, jeg synger igen og igen, men lige lidt hjalp det. Det var lige før, at ”Julen er her”, ”Kimer, I klokker” og ”Der er noget i luften hos moder derhjemme” havde uddrevet sangen fra hjernen, men nej, så snart der var ro, så dukkede den op igen med fornyet styrke. Der var pinligt at sidde i en totalt stopfyldt kirke juleaften og så opdage, at lige efter ”Det kimer nu til julefest”, så dukkede min ”plagesang” op igen. Så lige lidt hjalp den strategi.
- Syng ”ørehængeren” færdig, så din hjerne ikke hele tiden behøver at gøre det. Jeg har afspillet og sunget den så mange gange, at den er på førstepladsen på min Yousee Music-konto. Sommetider spillede jeg den på telefonen lige inden et menighedsrådsmøde eller en bisættelsessamtale for at ”være renset ud”. Men lige lidt hjalp det.
- Beskæftig dig med noget meget hjernekrævende, for eksempel sudoku, kryds-og tværs eller faglitteratur. Jeg er ikke den store fan af sudoku eller kryds-og tværs, så jeg åbnede Bibelen. Så længe jeg læste var der ro. Men når jeg bladrede, så kom ”min ven”.
- Lyt til anden musik – gerne af en anden karakter. Jeg prøvede alle mulige forskellige genrer. Jazz, dansk pop, urban og sågar heavy metal, og netop heavy metal virkede. Når jeg skruede op´, var der slet ikke plads til ”min kammerat”. Altså lige indtil jeg stoppede musikken, så var den der igen.
Det femte og sidste råd er jeg endnu i gang med.
Men hvorfor var der netop den sang med dé ord, der havde brændt sig fast?
Det var ikke hvilken som helst sang. Det var omkvædet til ”Arne Alligator”. Nogle læsere vil være bekendt med sangen. Hvis du ikke kender den, så lad være med at finde den. Du kan sagtens finde den på Youtube med en sød tegnefilm til, men det skal du ikke gøre.
Arne Alligator, brøler når han gaber,
skræmmer vores venner, men kender alle dyr.
Arne Alligator kommer fra Ækvator,
Arne vil ikke nogensinde bo i noget bur.
Ikke sådan ligefrem den helt store poesi.
Men hvorfor? Jeg tænkte og tænkte, mens Arne dansede og sang i mit indre. Så slog det mig. Havde jeg ikke sunget den sammen med børnebørnene på et tidspunkt? Havde vi ikke skrålet den en halv sommer? Havde vi ikke hørt den i bilen? Jo, det havde vi jo, og den havde altid skabt godt humør – måske med en lille dans til. Så kombinationen af et fantastisk godt refræn og masser af positive oplevelser af smil, sommer og fællesskab, så var motorvejen banet lige ind i hjernens center for gode oplevelser. Jeg havde bare glemt det.
Det var godt at finde ud af, men jeg vil jo stadig godt af med sangen, så nu prøver jeg det femte råd.
5. Fortæl andre om sangen – med risiko for, at de får den på hjernen. Det være hermed gjort.