Offentlig sektor fyldt med akademikere: Hvem passer på vores ældre og syge?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Danmark har de senere år oplevet en markant stigning i antallet af akademikere ansat i den offentlige sektor. En stigning, som særligt siden Mette Frederiksen blev statsminister for første gang i 2019, er fundet sted med rekordfart. Konkret er der i gennemsnit blevet ansat 192 nye akademikere i staten hver måned under Frederiksen, og på samme tid er der sket et fald i antallet af sygeplejersker og pædagoger.

Det er på høje tid, at vi stiller os selv spørgsmålet: Er det virkelig den bedste måde at bruge vores skattekroner på? For hver ny bureaukrat, der ansættes i et offentligt kontorjob, går der penge, der alternativt kunne være brugt på den nære velfærd. På at sikre, at vores ældre får den nødvendige pleje. På at vores børn får en god start i livet. Og på at vores sundhedsvæsen er bemandet med den nødvendige arbejdskraft.

I Liberal Alliance mener vi selvsagt, at det er et alvorligt problem, at vi ser en massiv vækst i bureaukratiske stillinger, mens kernevelfærden lider. Vi bliver nødt til at se realiteterne i øjnene: Man kan kun bruge pengene én gang, og skattekronerne må og skal bruges der, hvor de gør størst gavn for borgerne. I stedet for at fylde den offentlige sektor med flere akademikere og bureaukrater, bør vi sikre, at der er tilstrækkeligt med hænder til at tage sig af vores ældre, børn og syge. For når valget står mellem kolde hænder på et kontor og varme hænder på plejehjemmet, er det svært at anfægte, at det naturligvis er sidstnævnte, der gør den største reelle forskel i borgernes liv.

Derfor skal vi spørge os selv, om den nuværende udvikling virkelig repræsenterer den vej, vi ønsker for vores offentlige sektor. Skal vi fortsætte Mette Frederiksens DJØF-fest, eller skal vi vende blikket mod den virkelige velfærd og de mennesker, der har brug for støtte og pleje i deres hverdag? For mig er svaret enkelt: Vi skal have langt mindre bureaukrati og langt mere fornuft i den offentlige sektor, og vi skal i sving øjeblikkeligt.