Boykot burkød: »Grænsen for effektivitet er nået«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg skal ikke gå nærmere ind på Ole Larsens forventelige svar på mit læserbrev angående grisefabrikker, blot henvise til disse fakta, påtalt af dyrlæger og forskere: fiksering af søer, trange pladsforhold, for mange smågrise pr. so, beroligende guldbajere til genstridige ammesøer, mavesår, tidlig fravænning, pattegrisedødelighed – 25.000 om dagen! Forhold så syge og groteske, at det har fået Dyrlægeforeningen til at udtale: »Grænsen for effektivitet er nået«.

Lad mig i stedet rette en appel om, at vi alle påtager os et fælles ansvar for at få den form for dyremishandling forbudt – og det kan lade sig gøre. Således blev, ikke mindst takket være en lang og sej kamp, anført af Dyrenes Beskyttelse og Anima, produktion af buræg som bekendt ulovliggjort i 2023.

I dag er tiden inde til en tilsvarende kampagne med forbud mod produktion af kød fra de grise, der har henslæbt deres liv under lige så trange og kummerlige forhold, som burhønsene. Den har Dyrenes Beskyttelse og Anima da også allerede igangsat. Lad os for at vise myndighederne, at der er bred opbakning hertil slutte op om de to foreninger.

Heldigvis ser der også ud til at være begyndende politisk velvilje herfor. Dansk Sprognævn har sikkert også mærket, hvad vej vinden blæser. Inden et lovforslag kan vedtages, vil det for yderligere at fremme processen klæde Nævnet med et forslag om officiel optagelse af ordet ”burkød” i vort sprog.

Dette på enhver måde korrekte, men stærkt negativt ladede ord vil utvivlsomt genspejle sig i vores indkøbsmønster til fordel for grisekød fra økologiske- eller frilandsbesætninger. Derved kan vi også helt lavpraktisk vise beslutningstagerne, at de er på rette vej. Intet har nogensinde forandret sig af sig selv, før nogen har krævet handling. Lad os gøre det nu!

Naturligvis er det i dag illusorisk at forestille sig en idyl som på maleriet fra 1885 af den fynske maler Fritz Syberg med titlen ”Svinegård”, men vi bør i modsætning til i dag tilstå dette kloge og sociale dyr livsvilkår, der i langt højere grad tilgodeser dets natur.