Kalø Gods og Park Hotel som nye brændpunkter til et besøgscenter

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Tilbage i efteråret 2024 var der i avisen en længere artikel med nationalparkchef Birgitte Lamp og nationalparkforkvinde Helle Hegelund om et besøgscenter på den naturbeskyttede strandeng ved Kalø Slotsruin. Vores indlæg handler både om ovennævnte artikels indhold og andre sager, som får en anderledes behandling.

Når man taler om den lille højde af et besøgscenter, så ser man det fra Kampmann-huset og ikke fra strandengen og Kalø Slotsruin. Her vil højden være anselig, som jeg tidligere har beskrevet. Men naturligvis vil man gerne tale problemet ned, men det ændrer jo ikke situationen. Helle Hegelund nævner også, at ALLE medlemmer af både nationalparkens bestyrelse og -råd er enige i beslutningen om at bygge. Der tror jeg, at der er opstået en erindringsforskydning, for både i bestyrelsen og rådet er Danmarks Naturfredningsforening (DN) repræsenteret, og den har jo aktivt arbejdet imod et byggeri med DNs egen klage til Planklagenævnet. At samme forening ved en menneskelig fejl fik deres klage trukket tilbage, er en anden sag, som desværre fik afgørende indflydelse på, at Planklagenævnet accepterede lokalplanen. I vores forening Bevar Natur og Landskaber (BNL) er vi blevet rådgivet til at anlægge en civil sag for at få denne accept tilbagekaldt, hvilket vi af økonomiske grunde afholdt os fra.

Men det er da glædeligt at se, at den tidligere formand for den lokale Danmarks Naturfredningsforening (DN-Syddjurs) har vundet en sag, hvor Planklagenævnet har omstødt deres egen tidligere afgørelse. Så måske skulle vi have gjort det samme. I øvrigt har vi erfaret, at kommunen godt kan se det forkerte i en sådan løsning, idet vi konstaterer, at kommunen ikke vil tillade ombygning af et gammelt cementstøberi ved stranden på Helgenæs.

Nationalparkledelsen forsøger at tale Kalø Gods ned ved igen og igen at gentage, at Karlsladen ikke er en mulighed. Jamen, det er jo det, vi har sagt hele tiden. Den er fredet, iskold om vinteren og ubrugelig. Det er der ikke noget nyt i. Glem Karlsladen. Det vil være noget nyt, hvis Helle Hegelund og Birgitte Lamp vil forholde sig til Godset og evt. Jagtslottet. Her er alle muligheder.

Det var jo også her, den første bestyrelse havde rettet kikkerten hen sammen med en mulighed i Ebeltoft. Så når den tidligere formand bombastisk udtaler: ”Det er her (ved slotsruinen) eller ingenting”, så må det være baseret på en form for fortrængning eller erindringsforskydning.

I øvrigt, når Helle Hegelund refererer til besøgscenteret ved Hammershus som vellykket, så må jeg gøre opmærksom på, at for det første ligger selve Hammershus Slotsruin meget højere oppe end det tilhørende besøgscenter, som er skjult nede i bakkerne. Dernæst og ikke mindst, så er placeringen ikke på et fredet areal.

Helle Hegelund bemærker også, at der kun kom 6 høringssvar på den lokalplan, som pt. er gældende, mod cirka 90 på den oprindelige lokalplan, og at det skulle indikere noget positivt set med hendes øjne. Dertil kan jeg sige, at når man én gang har givet sin mening til kende, vil mange mene, det er nok. Særligt når den nye lokalplan stort set er identisk med den, de havde gjort indsigelser imod. Selv kommunen skriver, at der ikke er foretaget væsentlige ændringer. I samme periode stiftede vi vores forening, og der var mange, der valgte at blive medlem, så mon ikke det er lidt ønsketænkning fra forkvindens side.

Det er ikke så længe siden, Birgitte Lamp udtalte: ”Når vi spreder os, får vi roligere naturoplevelser, der ikke er præget af heftig trafik og parkeringsproblemer (...)” og hun siger videre: ”(...) mange finder vores hjemmeside, nationalparkmolsbjerge.dk”. Godt nok var det under Corona, men grundforholdene er jo de samme. Derfor har vi også plæderet for enten at bruge Kalø Gods – IKKE Karlsladen – eller forbedre trædestenene og så bruge penge på en moderne og fremtidsrettet løsning med Augmented Reality – hvor du ser, hvad der var engang gennem din telefons kamera samtidig med, du går rundt på bjergene, som om du var tilbage i måske istiden eller for bare 700 år siden, da Kalø Slot blev bygget. Her på det seneste er der kommet yderligere en ny mulighed, som vender tilbage til den oprindelige bestyrelses første beslutning, nemlig at et besøgscenter også kunne ligge i Ebeltoft. Netop nu står Park Hotellet, som ligger ved indløbet til Ebeltoft, tomt. De to løsninger – Kalø Gods og Ebeltoft – vil kunne retfærdiggøre, at der er åbent året rundt, modsat nede på strandengen ved Kalø Slotsruin.

Hvad angår det budget, Nationalparken opererer med, så kan jeg godt forstå Helle Hegelunds bekymring. Jeg har tidligere skrevet om økonomien og sat spørgsmålstegn ved tallene. Det var helt tilbage i 2018, og nu her syv år senere og mange spildte kroner og kræfter siden, taler man stadig om et center. For det første vil budgettet til et byggeri ikke holde, dernæst skal Nationalparken finde penge til driften i sit i forvejen beskedne budget. Og man vil have åbent året rundt – i øvrigt modsat Hammershus – og hvis etableringsbudget heller ikke holdt.

Gad vide, hvor mange millioner Nationalparken allerede har brugt i forsøget på at få en løsning, som er opstået for mange år siden, og som nærmer sig hastigt en udløbsdato?

Helle Hegelund siger, at hun gerne vil i dialog med kritikerne, og det ser vi da frem til som forening, der ikke er imod et besøgscenter, men udelukkende placeringen