Hvad bør man være mest bange for: Udsatte tagrender, opdrættet laks eller 10 lange måneder?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når vi i Aarhus igen kan tale om andet end opdrættet laks, kan vi f.eks. snakke om, at der er præcis 10 måneder til, vi skal bestemme, hvem der fra den 1. januar 2026 skal være en del af Aarhus Byråd. Valgkampen er i gang, og er man i tvivl, kan man bare se på de skælfremkaldende mange politikere, der har travlt med at binde sig i halen på Clausens Fiskehandel. Det lugter af fisk, flæsk og lidt politik.

Det gør forslaget om at rejse op til seks kæmpe vindmøller på Aarhus Havn også. Det er De Radikale, socialdemokraterne, SF, Moderaterne og Alternativet, der sammen har støvet de gamle tanker af.

TV Midtvest – der dagligt er eksemplet på, at en regional tv-station faktisk kan tage sine seere og sit område alvorligt – lavede en liveblog, da delene til en kæmpevindmølle i december skulle transporteres fra Brande til Hvide Sande. Et par af flere højdepunkter fra dækningen af den langsommelige tur var opdateringerne »Generatoren og narvet er gået i udbrud« samt »Narcellen er tæt på tagrende«.

Men inden aarhusianske husejere bliver urolige, er det værd at huske, at det vi netop har ramt et valgår. Der kan gå lang tid, før vindmøllerne kommer, og bekymringerne for tagrenderne kan endda vise sig at være helt ubegrundede. De fleste af byrådets partier har travlt med at finde andre valgtemaer end elendige meningsmålinger, en dyrere Marselistunnel, den såkaldte mobilitetsplan, lufthavnsmillionerne og ikke mindst det kronisk budgetignorante Kongelundsprojekt.

Grøn omstilling er en del af svaret, og dømt ud fra debatniveauet fra begge sider af byrådssalen er der udsigt til lange 10 måneder med ævl, hak og beskyldninger, der ikke rigtig trækker Aarhus ud af suppedasen. Hvis det er menuen, føles det pludselig som ekstra lang tid, før vi skal til valg. Et valg, der bliver mere spændende end i mange, mange år.

Håber man på vindmøller på havnen, skal man forberede sig på at have endnu mere tålmodighed og den mulige risiko for, at det hele aldrig bliver til noget. Først skal der »indledes en dialog« med Aarhus Havn. Pladsen skal findes, og så skal økonomien belyses. Set i lyset af hvordan den øvelse plejer at gå i Aarhus Kommune, er der grund til bekymring – og hjælp udefra. Udover pengene skal man også forholde sig til klima, sundhed, støj af alle slags, logistik og måske endda sund fornuft.

Der er med andre ord mange ting, der skal gå radikalt anderledes, end det plejer i Aarhus Kommune, før der er vindmøller på havnen. Om ikke andet genererer forslaget masser af arbejde til embedsværket og masser af udgifter til undersøgelser, rapporter og analyser. På overfladen ligner det visioner og handlekraft. Det gør det også pludselig at have en stærk holdning til laks.