De politiske partier er på vej ud lokalt - vælgerne gider dem ikke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det er intet mindre end en sensation, hvis Socialdemokratiet kan mønstre 25 kandidater i Syddjurs til kommunalvalget 18. november.

Hermed er borgmesterpartiet allerede foran på point.

Så stort et kandidatfelt er lig med en hær af marginalstemmer. 15-17-23 personlige stemmer gør ikke den store forskel for en enkelt kandidat, men for partiet som helhed kan antallet af marginalstemmer være med til at sikre et afgørende mandat.

Derfor lægger Socialdemokratiet maksimalt pres på de øvrige partier, før stort set alle holder opstillingsmøder i de næste måneder.

Det har kostet masser af knofedt at samle 25 håbefulde kandidater, hvoraf hovedparten vil være glemt dagen efter, at valget er overstået.

Kommer du ikke med blandt de 27 i de hellige haller, var det sådan i fordums dage, at man fortsatte som aktiv i et politisk parti i håbet om, at næste gang stod man for tur til at blive valgt.

Sandheden er, at politiske partier er en anakronisme.

I Syddjurs sniger antallet af medlemmer i de politiske partier sig sammenlagt ikke meget over 6-700, hvis tallet overhovedet er så højt?

Det er et forsvindende lille antal i forhold til antallet af stemmeberettigede på godt 34.000 vælgere.

Så det er et mikroskopisk antal borgere, der i sidste instans bestemmer, hvem du og jeg kan stemme på 18. november.

Når nu kun et fåtal gider at engagere sig i et politisk parti, hvorfor så fastholde de politiske partier?

De politiske partier i Danmark er ikke nævnt i grundloven, der udgør rammen for det politiske system i Danmark.

Folketingsmedlemmer er ene bundet ved deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere. Grundloven fastslår, at medlemmerne af Folketinget er uafhængige. De kan frit stemme efter deres overbevisning. De har ikke pligt til at tage hensyn til, hvad deres parti eller vælgere siger. De behøver heller ikke at opfylde de løfter, de f.eks. har givet vælgerne i en valgkamp.

Det samme gælder byrådsmedlemmer.

Så igen - hvorfor overhovedet have politiske partier i et Danmark, hvor politik tidligere var en kampplads for politiske meningsudvekslinger, men hvor lokalpolitik nu er reduceret til at aftale tingene på lukkede formandsmøder, lukkede temamøder før byrådsmøder og lukkede udvalgsmøder. Hvis der bliver knas med vælgerne, drikker man lige en kop kaffe og udtrykker forståelse for vælgernes problemer, før man går hver til sit.

Byrådsmøderne er reduceret til bestyrelsesmøder, som var byrådet en frimærke- eller håndboldklub.

Så igen, hvorfor har vi politiske partier fortsat, når vælgerne hellere involverer sig i enkeltsager og mest, hvis det foregår fem kilometer omkring deres egen matrikel?

Svar gerne, kære læser, hvis du mener, at jeg tager fejl!