Randers dumper i erhvervskampen: Byrådet sidder på hænderne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I et debatindlæg fra formanden for DI Randers/Norddjurs, Peter Bogh Lindgaard, og direktøren for Business Randers, Jens Enevold Kristensen (i Randers Netavis 18. september 2024, red.), undrer man sig over den manglende politiske vilje til at engagere sig i bedre vilkår for erhvervslivet og viljen til at forbedre samarbejdet mellem virksomhederne og Randers kommune.

I Østbroen er vi helt enige heri, men der er åbenbart ingen vilje fra de andre partier. Man må jo mene, at det går godt, på trods af at endnu to analyser placerer Randers kommune i den virkelige tunge ende af erhvervsvenlighed – på henholdsvis en 90. plads ud af 93 kommuner i forudsætninger for regional vækst 2024 og en 70. plads på DI’s analyse af lokal erhvervsvenlighed ud af 91 kommuner.

Det bliver vi simpelthen nødt til at få løst.

Men det kræver vilje fra kommunens ledelse og de folkevalgte politikere. I Østbroen føler vi os ikke ramt af kritikken for manglende politisk interesse, for vi rækker jævnligt hånden ud for at høre, hvad vi kan gøre bedre, men vi er åbenbart alene om det i Byrådet.

I Østbroen har vi rejst sager om en ny erhvervsstrategi, men blev stemt ned. Vi har senest foreslået, at begge Byrådsgrupperinger får plads i det nye af borgmesterens erhvervsstrategiske forum, men det blev stemt ned.

På kommende Byrådsmøde foreslår Østbroen at foreslå, at kommunens erhvervsafdeling lægger sig ind under Business Randers og samler alle kræfter et sted.

Men heller ikke her ser det ud til, at partierne er interesserede i erhvervslivet, for at skabe fornyelse og ændringer.

Kun ved at samle kræfterne kan der ske en forbedring. Det betyder større fokus fra det offentlige med målrettede indsatser rettet mod virksomhederne, og for virksomhederne vil det betyde en indgang, mere indflydelse på samarbejdet og ikke mindst medbestemmelse.

Kigger vi på andre kommuner, såsom Esbjerg, Skive mfl., som ligger i den øverste tredjedel, og ser på deres organisering af erhvervsindsatserne, så forstår man godt, hvorfor det går dem bedre.

Her har man nemlig samlet indsatserne et sted, og man har samlet alle medarbejderressourcerne og ligger med en fire-dobling af medarbejdere i deres business-organer.

En samlet enhed, hvor man kan koordinere indsatser og styrke målrettet mod virksomhederne.

I Esbjerg har man 19 medarbejdere i deres Business Esbjerg, mens vi har 5 i vores.

Skal Randers Kommune udvikles, så har vi brug for virksomheder, og virksomheder har brug for, at vi som kommune samarbejder bedre og mere effektivt. Så nu er det tid til, at vi sammen skaber det bedste rum for udvikling, nemlig at samle kræfterne i Business Randers.

Og med endnu et nej fra de øvrige Byrådspartier til at skabe nye forandringer, kræver det åbenlyst også en anden Byrådssammensætning og Byrådsflertal. Og så er det jo godt, at kommunalvalget den 18. november er lige om hjørnet.