Fortsæt til indhold

Socialdemokratiet er helt nede i gulvhøjde - vi er tættere på medlemmerne og borgerne end nogensinde tidligere

Socialdemokratiet i Syddjurs arbejder for bedre borgerinddragelse og politisk dialog for at styrke demokratiet.

Debat
Daniel ButtenschønNæstformand Socialdemokratiet Syddjurs

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar på leder: »De politiske partier er på vej ud lokalt - vælgerne gider dem ikke.«

Kære Lars,

Vi må nok starte med at skuffe dig, for der kommer næppe 25 socialdemokratiske kandidater på stemmesedlen i Syddjurs til næste kommunalvalg.

Vi forstår og deler din bekymring over det manglende antal medlemmer i de politiske partier, men vi deler ikke din parallel mellem medlemsantallet og vægtningen i forhold til beslutningstagerne. De direkte medlemmer er ikke de eneste, der er med til at påvirke den politik, der bliver ført. Særligt i de seneste perioder med socialdemokratiske borgmestre er der gjort meget for at bringe demokratiet og diskussionerne tættere på borgerne, om end det er klart, at det er nemmere for partimedlemmerne at være en del af det meningsdannende arbejde.

Du overdriver også lukketheden i byrådsbeslutningerne. Jeg oplever, at der bliver arbejdet mere og mere med borgerinddragelse og bedre processer for høring i forhold til kommende tiltag. Her kan f.eks. nævnes tilpasningskataloget til budgettet, som jeg anser som et vigtigt værktøj i den demokratiske proces, selvom det er en svær balance. Det betyder nemlig, at nogle borgere i perioder må leve med vanskelige usikkerheder omkring deres situation. Det må dog være bedre, end at man bliver ramt uden mulighed for ordentlig høring. Dette er ofte en balancegang mellem proces og vælgernes krav om ordentlighed, usikkerheden i forhold til slutresultatet og ressourceomfanget.

Jeg tvivler på din tese om, at vælgerne ensidigt går op i enkeltsager. Politik er ofte en kompleks størrelse, og det er nemmere at forholde sig til og kommentere på enkeltsager, hvorfor dette også oftere er startudgangspunktet for vælgernes tilgang til politik. Enkeltsager har altid fyldt, men man mødes af mange flere af dem i den tid, vi lever i. Man støder tit på det larmende mindretal, der ofte har en meget ensidig vinkel og i mindre grad er åbne for dialog og nye holdninger. Dette er også med til at kvæle lysten til at dykke dybere ned i de bredere penselstrøg – og hvor kan man gøre dette uden ufrivilligt at blive trukket ud på slagmarken?

Der er mange årsager til, at det er svært at hverve nye medlemmer. Der konkurreres i dag mod et væld af andre foreninger og fritidshobbier, underholdningsudbuddet er væsentligt større, og man bombarderes med meninger fra mange forskellige steder. Det er modsat for 40 år siden, hvor der var én tv-kanal, nogle få radiokanaler, forskellige aviser og de mennesker, man omgikkes fysisk.

En udfordring for mange partiforeninger er helt sikkert også, at der er for langt mellem det politiske indhold, der alt for ofte drukner i det organisatoriske setup. Dette oplevede jeg i særdeleshed i min tid i Viby partiforening med én partiforening og fire kredse i Aarhus Kommune. Selvom der er byrådspolitikere, der deltager lokalt, kan der blive meget langt ind til rådhuset.

En lignende problemstilling har også været hovedårsagen til, at vi arbejdede så intensivt på at slå de to socialdemokratiske partiforeninger i Syddjurs sammen. Det har betydet meget at gå fra to partiforeninger og en fællesledelse til én partiforening i konstant dialog med byrådsgruppen. Det har virkelig skabt kort afstand til byrådet og bedre tid til det politiske indhold, som er årsagen til, at de fleste er medlem af en partiforening.

Det gode nærdemokratiske arbejde, med ordentlig borgerinddragelse og plads til de saglige politiske diskussioner, mener vi er grundstenene for at hverve fremtidens foreningsmedlemmer.

Dette er en skarp kontrast til din halv-apokalyptiske vision om et byråd af selvstændige kandidater, der jagter den ene enkeltsagsvælger efter den anden uden et netværk med plads til politisk fordybelse og meningsudvekslinger.