Endnu en smart erhvervsmand der vil kloge sig på kommunalpolitik

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I forrige uge skrev jeg her i avisen om det besparingspotentiale, som Cepos har beregnet, der findes i danske kommuner. Og her var der zoomet ind på Favrskov Kommune.

Siden hen har jeg på sociale medier fået kommentarer som i denne overskrift, og at det er meget anderledes at drive en kommune, så derfor burde jeg som ny i kommunalpolitik stikke piben ind og lytte til de med mere erfaring.

Nuvel, det har jeg og Liberal Alliance ikke tænkt os at gøre.

Jeg vil her give nogle eksempler på, hvordan man som kommunalbestyrelse kan og bør arbejde videre med det potentiale, der er årligt på mellem 30-60 millioner kroner i øget effektivitet. Penge, der skal bruges til bedre velfærd og flere frie valg for borgerne. Penge, der skal findes, hvis vi skal udvikle Favrskov over de næste 5, 10 eller 15 år. Vi taler om store udfordringer som bæredygtig vækst, grøn omstilling og bedre service til vores borgere.

Effektivisering handler ikke om raketvidenskab – det handler om at lære af de bedste, som man i stor stil bruger i det private erhvervsliv. Her er nogle konkrete eksempler, vi kan lade os inspirere af:

Vejle Kommune, ofte fremhævet som Danmarks bedst drevne, har demonstreret, hvordan digitalisering, færre ledelseslag og decentral ledelse kan løfte trivslen blandt medarbejderne og sikre bedre service til borgerne – uden at gå på kompromis med kvaliteten. Hvor mange kommuner, inklusive Favrskov, typisk arbejder med fem ledelseslag, så har Vejle formået at reducere antallet yderligere. De har fjernet unødvendig administration og placeret driftsansvaret tættere på frontmedarbejdere som lærere, pædagoger og sosu’er, hvilket har resulteret i færre sygedage , bedre trivsel og større fastholdelse af medarbejdere.

Det er en tilgang, som vi kan lære af i Favrskov for at skabe en mere effektiv og borgernær forvaltning.

Frederiksberg Kommune har et IKU (hvor meget en kommune konkurrenceudsætter) på 30 procent og har en målsætning om at komme op på 35 procent. I forvaltningen arbejder man strategisk med konkurrenceudsættelse for at sikre borgerne mest værdi for skattekronerne. »Når opgaver udsættes for konkurrence, kan vi teste, om borgerne får de bedste løsninger til den bedste pris,« fortæller Kasper Ejvang Tipsmark, der er udbudschef i Frederiksberg Kommune, til www.danskindustri.dk.

I budgetforliget for 2024 har partierne i Frederiksberg Kommune aftalt at sætte midler af til ekstern bistand for at afdække mulighederne for yderligere konkurrenceudsættelse og dermed øge deres IKU.

Det er et princip, vi med fordel kan udbrede i Favrskov.

I Brønderslev Kommune, som er sjettebedst i Danmark til konkurrenceudsættelse, er holdningen, at alt der ikke skal løses kommunalt, skal konkurrenceudsættes.

Favrskov har et IKU på 26,6 procent og er dermed et stykke under landsgennemsnittet. Så måske er der alligevel noget at gøre på dette område?

Til sidst et eksempel fra Solrød hvor borgmesteren, da han blev valgt i 2021, blev mødt af en forvaltning, der var reaktiv og som holdt på de opgaver, de plejede at lave. Borgmesteren startede et generationsskifte i den øverste ledelse i forvaltningen og gjorde det tydeligt, at forandringer skal ske ud fra kvalitet og effektivitet – ikke fra en fastlåst idé om, at alt skal drives af det offentlige.

De nye politiske udvalgsformænd havde samme moderne holdning, derfor ændrede kulturen sig. Siden er Solrød rykket fra en plads langt under gennemsnittet til, at de nu har det 10.-højeste IKU i Danmark.

Effektivisering handler ikke om at skære ned, men om at tænke smartere. Samme penge kan give bedre service, og samme service kan leveres for færre penge. Hvis vi tør tænke som Vejle, Frederiksberg, Brønderslev eller Solrød, så kan vi gøre Favrskov til et forbillede for hele Danmark.